29. marts 2016

Freelancer? Få styr på reglerne

Har du styr på de indviklede dagpengeregler for freelancere? Det har AJKS og derfor inviterer AJKS alle medlemmer, der overvejer at arbejde freelance til gratis gå hjem møde.

Dagpengesystemet og mulighederne for at arbejde ved siden af understøttelsen kan virke som en jungle for mange ledige. Hvad er reglerne for selvstændige og selvstændig bibeskæftigelse - og kan man overhovedet arbejde freelance, når man modtager dagpenge? Hvad skal man være opmærksom på? Hvad er fordelene og ulemperne?

Kom og få svar på spørgsmål om dine muligheder for at arbejde freelance, mens du er i dagpengesystemet og få et overblik over, hvad du kan, og hvor du skal være opmærksom.
Kurset henvender sig til alle, der har lyst til at lære mere om regler for freelancearbejde og selvstændig virksomhed.

Tid og sted
København: Mandag d. 25. april kl. 17. Gl. Strand nr. 44. Tilmelding til  freelancer@ajks.dk
Aarhus: Mandag d. 2. maj kl. 17. Fiskergade 41, 4.sal. Tilmelding til freelanceraarhus@ajks.dk 
Møderne vil vare ca. 1,5 time.
Tilmelding via ajks.dk