Fra regionsbestyrelse til kommunikationsgruppe

/files/assets/news/frivillig_kom.grupper-1724315991.jpg
22. august 2024
Af Anne Nimb

KS’ region Fyn bliver lige om lidt til en regional kommunikationsgruppe, når fusionen med DM sker d. 1. november. For Katrine Lind, der er medlem af regionsbestyrelsen i KS Region Fyn, er det vigtigt at alle kan bidrage med noget. Læs her, hvordan du kan være med.

Når den nye kommunikationsgruppe for Fyn går i luften i forbindelse med KS’ fusion med DM, er der flere ting, som Katrine Lind peger på, at hun har fået ud af at være aktiv i KS region, som giver et godt udbytte for dem, der vil være aktive i den nye gruppe:

”Mest af alt er det er fedt at kunne lave lige det arrangement, man selv allerhelst ville med til. Så ved man, det er et godt arrangement. Men det største udbytte er, at man får et bedre netværk til andre K-folk i området - det er altså noget helt andet end ens kollegaer. Og så plejer vi jo at hygge os, både til møderne i bestyrelsen og til arrangementerne,” siger Katrine. 

De nye kommunikationsgrupper bliver overordnet ansvarlige for det faglige tilbud til medlemmerne inden for regionen. Ligesom i KS i dag vil grupperne være lokal repræsentant og kontaktpunkt for medlemmerne, ansvarlig for arrangementer og aktiviteter og for at understøtte det faglige netværk i regionen.

”Alle kan bidrage med noget. Nogen er gode til at få ideer, nogen til markedsføring, nogen til det praktiske og nogen til det "kedelige". Så det vigtigste er at have en god fordeling i gruppen, så alle opgaverne bliver grebet. Det fungerer altid bedst, hvis alle kan fokusere mest på de opgaver, som de hver især trives bedst med,” fortæller Katrine.

Har du lyst til at være med?

Som KS’er og fremtidig DM Kom’er er der mulighed for som frivillig at være med til at forme de faglige medlemstilbud i den kommende sektor. 

Du kan høre meget mere om det fremtidige set-up til de house coolings arrangementer, der afholdes i september rundt omkring i regionerne.

Meld dig til den kommende KS house cooling i din region her. 

Det er selvfølgelig helt uforpligtende at møde op – og der bliver under alle omstændigheder god stemning, når vi mødes for at sige ”på gensyn på den anden side” blandt KS’erne.

Men vi håber at en masse (nuværende) KS’ere vil melde sig til at være med fra starten til at bære KS videre i DM og forme vores faglighed i DM Kommunikation. 

Du har måske en masse praktiske spørgsmål, der melder sig. Dem har vi prøvet at svare på her

Foto: Lone Brandt

KS
Fusion

OBS: Du modtager en vigtig mail om din kontingentbetaling igen i morgen

Hvis du betaler dit kontingent via en PBS-aftale, og du endnu ikke har givet samtykke til, at det kan fortsætte i DM, håber vi, at du vil give os samtykket, når du får den sidste mail om dette i morgen. Vær opmærksom på, at mailen kommer fra en anden mailadresse, end du er vant til.

Fusion

Janne Gleerup er valgt til forperson i DM fra 2025

Den nye forperson i DM fra årsskiftet er Janne Gleerup. Janne er 50 år, uddannet cand.mag., ph.d. og arbejdsmarkedsforsker på RUC.

Løn og ansættelse

OK26: Akademikerne melder sig ud af Forhandlingsfællesskabet

Akademikerne har valgt at udtræde af Forhandlingsfællesskabet. Det betyder blandt andet, at akademikerorganisationerne ved OK26 på det kommunale og regionale område skal forhandle alle aftaler selv.

Edit page