Fra oversættere til language specialists

/files/assets/news/britta-aagaard-1400.jpg
10. november 2023
Af Uffe Jørgensen Odde

Oversættere har de seneste 15 år fået nye konkurrenter i form af maskiner, der hverken skulle have løn eller stillede spørgsmål. I dag er maskinerne uundværlige samarbejdspartnere, der har udviklet faget - og fortsat skubber til fagligheden. Næste kvantespring er i gang…

Både i de store oversætterbureauer og hos den selvstændige translatør er teknologier som kunstig intelligens og neural maskinoversættelse en integreret del af hverdagen. Udviklingen er især drevet af øget konkurrence fra maskiner, der siden deres fødsel er blevet stadig mere avancerede, og som i dag bliver set som en uundværlig medspiller i det daglige arbejde.

Men fra både store og mindre spillere lyder det nu, at teknologierne rykker positivt ved fagets muligheder for anerkendelse i fremtiden. Samtidig gør branchen klar til endnu et kvantespring mellem mennesker og maskiner.

“Kunstig intelligens kan ikke drømme, ligesom mennesker kan. Kunstig intelligens har heller ikke følelser. Kunstig intelligens kan ikke vurdere, om noget er godt eller dårligt. Den gør bare noget den har fået besked på. Og det vi oplever nu - og der hvor jeg ser muligheden - er, at det rent faktisk kan positionere os bedre,” siger Britta Aagaard, der er Chief Business Officer hos Semantix, som beskæftiger cirka 350 ansatte i Norden.

Selvstændig translatør og formand for Translatørforeningen, der har cirka 200 medlemmer, Rose Nira Glad, siger:

“Det er lidt ligesom da regnemaskinen kom. Der var der også en frygt for, at vi ikke længere kunne regne. Vi bliver udfordret fagligt, fordi vi skal fodre maskiner, træne dem og tage stilling til, hvad de spytter ud. De er ikke klogere end det, man putter i dem, og jeg ser stadig, at der er behov for mennesker.”

Rollen ændrer sig

Da Google Translate blev lanceret i 2006, rynkede mange sprogprofessionelle på næsen. De sproglige nuancer var fraværende og selv en simpel tekst kunne indeholde elementære fejl.

Spoler vi tiden frem til i dag er Google Translate blevet langt mere avanceret og har desuden fået konkurrence fra mange andre neurale maskinoversættelsesnetværk. Især de seneste fem til 10 år er disse værktøjer blevet en integreret del af hverdagen for oversættere, der i samme periode har oplevet, at prisen per ord er gået nedad. For at kompensere herfor, har man i stedet omfavnet teknologien for at kunne producere mere på kortere tid.

Da den generative AI fik sit folkelige gennembrud med lanceringen af ChatGPT i efteråret 2022 kunne oversætterne endnu engang se en ny teknologi storme ind på deres domæne. Men det, der ved første øjekast kunne ligne en kniv i struben, kan meget vel vise sig at blive en gevinst for translatørerne, mener Britta Aagaard:

“For et år siden var der mange, som mente, at nu var det slut med at oversætte. Men jeg synes nærmest, det var en gave sendt fra himlen. For nu får folk endelig øjnene op for, hvor vigtigt sprog er. Og sprog er faktisk kernen af den form for kunstig intelligens,” siger hun.

Men hvad skal I lave om 10 år?

“Først og fremmest skal vi få sprogmodellerne til at fungere, for hvis du bare slipper dem løs uden at mennesker har været inde over, så ved du ikke, hvad der kommer ud af dem. Det handler dels om kulturel forståelse, men også om kunsten at prompte. Den erkendelse tror jeg er ved at bundfælde sig,” siger Britta Aagaard.

Hun forklarer, at translatører - eller language specialists - er gået fra et single til multi purpose.

Hvor målet tidligere var at oversætte en tekst mere eller mindre en-til-en, er vi nu i en virkelighed, hvor den kunstige intelligens giver mulighed for meget mere på noget, der ligner den samme tid.

“Et konkret eksempel er, at vi kan tage en tekst og oversætte den. Derudover kan der laves et resumé, man kan sætte de vigtigste pointer i 10 punkter - og det hele kan ske på forskellige sprog. Det betyder, at vi som sprogeksperter kan tilbyde en langt større palette,” siger Britta Aagaard.

Hun tilføjer:

“Og så går vi fra at være oversættere til language specialists, fordi rollen bliver mere og mere mulig at forfine, men også at være med til at definere og udvikle sprogmodellerne. Ikke mindst når det kommer til kontekst - og kulturel kontekst. Og det er lige præcis her, hvor den menneskelige faktor bliver tydelig. Men den rene AI-oversættelse tror jeg bliver så god og let tilgængelig, at den næsten bliver gratis.”

Går nichevejen

Selvstændig oversætter og formand for Translatørforeningen, Rose Nira Glad, oplyser, at man i foreningen for nylig både har indsat kunstig intelligens som en trussel og som en mulighed i en SWOT-analyse. En del translatører føler, ifølge Rose Nira Glad, at deres håndværk bliver taget fra dem.

“I begyndelsen kan man blive forskrækket og i tvivl om man overhovedet har et job. Men jeg tror, at de fleste kan se, at der i høj grad er brug for et menneske bagved,” siger hun.

/files/assets/rose_nira.jpg
Rose Nira Glad. Foto PR

Rose Nira Glad, der har specialiseret sig i blandt andet oversættelse af retsdokumenter og dokumenter i forbindelse med ejendomshandler i Frankrig, trækker tråde til andre store omvæltninger i sin karriere:

Hendes speciale blev skrevet på en skrivemaskine. Så kom computeren, der gjorde hverdagen lettere. Dernæst kom internettet og online ordbøger. Dermed skulle hun ikke længere på biblioteket eller søge fysisk i ordbøger. Eller i retten for at hente fysiske eksemplarer af domme. Men med internettet kom også en konkurrence fra udlandet og yderligere prispres.

“Jeg tror, at vi kommer til at se, at vi tager teknologien til os, så det bliver en avanceret samarbejdspartner. Ligesom andre teknologier er blevet. Og det udfordrer fagligheden, fordi vi nu blandt andet skal lære at prompte,” siger hun.

Rose Nira Glad forklarer, at hun blandt andet ser, at kunstig intelligens på sigt kan hjælpe selvstændige translatører - især hvis translatørerne løbende træner de værktøjer, de bruger, så de genkender både stil, kontekster og faglige vendinger.

“Men ofte er der en del instrukser, som er nødvendige. Det kan være særlige ord, der kan have flere betydninger, det kan være kontekster, hvilken kultur en tekst skal læses i. Det kan også være en særlig stil. Alt det skal maskinen vide, så man skal både anvise og fortælle, hvordan man forventer resultatet ser ud,” siger Rose Nira Glad.

Omvendt er truslen, hvis den løbende træning foregår i åbne miljøer, så kan kigge andre over skulderen. Og det store spørgsmål er, hvem der vinder på, at maskinerne bliver klogere og klogere, som tiden går.

Hvordan ser du branchen udvikle sig herfra?

“Der er nogle store oversætterbureauer, som arbejder på en anden måde end os, der er gået nichevejen. Når du arbejder med nicher, så bliver oversættelserne mere komplekse eller specialiserede, så hvis man er alene, tror jeg, at det er en vej, som flere selvstændige vil gå. Og så skal man huske, at vi ikke skal længere væk end til Tyskland eller Frankrig før engelsk ikke er nok,” siger Rose Nira Glad.

Også Britta Aagaard ser lyst på de kommende år. Faktisk øjner hun en mulighed for at tage et opgør med en afregningsmodel, der ofte hænger sammen med antallet af ord:

“Den værdi vi skaber kan sammenlignes med den værdi, som et marketingbureau skaber. Det baner vejen for at vi kommer væk fra den her pris-per-ord-model. Vi skal snarere hen imod, at man betaler for, hvad opgaven er værd for kunden, kampagnen eller noget andet. Eller en timelønsmodel,” siger hun.

Fotos af Britta Aagaard (øverst)/ PR

KS

DMs forperson er gået på orlov

På baggrund af en arbejdspladsvurdering (APV) i DM, der viser udfordringer i samarbejdet mellem det politiske niveau og sekretariatet, herunder ikke mindst i forhold til DM’s forperson, Camilla Gregersen, har Camilla Gregersen valgt at gå på selvbetalt orlov, mens en arbejdsgruppe går i gang med at finde en løsning.

Leder i Kommagasinet

Restitution er rasende rart – og absolut nødvendig

Det er juni, vejret er dejligt, sommerferien står for døren. Eller det bør den i hvert fald.

Løn og ansættelse

Må chefen flytte din ferie?

Ferien nærmere sig og dermed også en række spørgsmål om forskellige regler i forbindelse med afholdelse af ferie. Her får du svar på de mest almindelige.

Edit page