16. september 2013

Første vinder af KS’ studiestartskonkurrence er fundet

Mathilde Andersen, der er førsteårsstuderende på Medievidenskab på Aarhus Universitet, er den første vinder af KS’ studiestartskonkurrence. Præmien er 3000 kroner til bøger, og Mathilde er allerede nu i fuld gang med at bruge pengene.

Hvilke bøger skal du ud at købe og hvorfor netop dem?

”Jeg skal helt sikkert have fat i Medie- og Kommunikationsleksion, der er et rigtig godt opslagsværk. Men ellers havde jeg faktisk allerede købt det meste af det, jeg skal bruge i det her semester, så gavekortet fra KS kommer nok først i brug, når der skal købes bøger til næste semester,” fortæller Mathilde Andersen, der i forud for dette semester har købt bøger og kompendier for mindst 2500 kroner.

Du kan stadig nå at være med i studiestartskonkurrencen. Den 11. oktober trækker vi nemlig den sidste vinder. For at deltage skal du have fat i et postkort (se billedet ovenfor) hos vores studenterkoordinator på dit studiested, udfylde det og aflevere det. Så er du med i konkurrencen om endnu et gavekort på 3000 kroner.

Vi ønsker Mathilde fra Aarhus tillykke og held og lykke til alle jer andre, der deltager i anden udtrækning.