12. august 2015

Flytter staten og skal du flytte med?

Oven på agurketiden er der kommet turbo på debatten om de statslige styrelser skal flyttes fra København og omegn til andre steder i landet. Venstre har annonceret, at de vil præsentere er udspil om udflytning af statslige arbejdspladser i løbet af oktober.

Meningerne er mange og interesserne delte, hvad kommer det til at koste, hvordan vil placeringen påvirke rekrutteringen til de statslige arbejdspladser, vil det styrke erhvervslivet i provinsen og hvilke kommuner skal have hvilke styrelser og nævn? Indtil videre har blandt andre Vejdirektoratet, BaneDanmark, Fødevarestyrelsen, Naturstyrelsen og DMI været nævnt.

Pt. er 44% af de statslige styrelser efter sigende placeret i hovedstadsområdet, se placeringerne her>>>

- Hvis du er ansat på en af de arbejdspladser, som er i spil, så kontakt KS for at få rådgivning om konsekvenserne for din arbejdssituation og assistance til forhandlingerne med din arbejdsgiver om dine vilkår. For eksempel kan du takke nej til at flytte med og vælge at betragte dig som opsagt med dit sædvanlige opsigelsesvarsel, hvis det betyder, at du får over tre timers daglig transport til og fra arbejde, siger jurist i KS, Kirsten Olsen, og tilføjer at KS følger udviklingen nøje.