20. januar 2016

Farvel til happiness

NYHEDER: Bureau anmeldt for skjult reklame // Ni ud af 10 danskere ser stadig ”almindelig” tv hver uge // Nu har Vestager 'big data' på kornet

Farvel til happiness
Coca-Cola siger farvel til det syv år gamle, globale ”Open Happiness”-koncept og goddag til et nyt. Det er konsekvensen af den nye one brand-strategi.
Allerede sidste forår kom de første signaler om, at Coca-Cola var i gang med et omfattende strategiskifte på marketingfronten.
Og nu er det så officielt på den store, globale scene: Coca-Colas syv år gamle reklameunivers ”Open Happiness” skiftes ud med et nyt  - ”Taste the Feeling” - og både strategien og de første kampagne-konsekvenser er netop blevet præsenteret i Paris.
Strategien forener med den nye, globale kampagne for første gang nogensinde Coca-Cola, Cola-Cola Light/Diet, Coca-Cola Zero og Coca-Cola Life under det samme ikoniske Coca-Cola brand.
- Vi oplever i stigende grad, at folk vil have deres Coca-Cola på forskellige måder, og med den enstrengede brandstrategi ”Taste the Feeling” bevæger vi os væk fra multiple branding kampagner og over til en enkelt ikonisk brandingkampagne, der både hylder produktet og brandet som helhed, siger læskedrikgigantens globale marketingsdirektør, Marcos de Quinto.

Bureau anmeldt for skjult reklame
Forbrugerombudsmanden har politianmeldt Unilever og bureauet MemeCph for skjult tandpastareklame på Instagram-opslag. Sangerinden, på hvis profil opslaget blev postet, slipper.
Markedsføringslovens § 4 fortæller klokkeklart, at ”en reklame skal fremstå således, at den klart vil blive opfattet som en reklame uanset dens form og uanset, i hvilket medium den bringes”.
Alligevel er der mange, der – når snakken falder på de sociale mediekanaler – taler om en ”gråzone” for, hvad man må eller ikke må.
Nu har den danske forbrugervagthund, Forbrugerombudsmanden, så hevet fat i en af disse sager, og det er endt med, at FMCG-mastodonten Unilever og bureauet MemeCPH er blevet meldt til politiet for skjult reklame i forbindelse med en stribe Instagram-posts.
Under disse kunne sangerindens følgere blandt andet læse hashtagget #Pepsodent.
Flere af følgerne, blandt andre Pepsodents egen Instagram-profil, kommenterede efterfølgende opslagene eller trykkede ”synes godt om”.
De syv opslag blev vist på sangerindens Instagram-profil i perioden fra omkring den 20. januar 2014 til den 2. juni 2014. På profilen lå desuden sangerindens private opslag.
Forbrugerombudsmanden vurderer:
- at det ikke var klart for læserne, at de syv opslag var reklame for Pepsodent, fordi opslagene ikke var markeret som reklame, fx ved brug af ord som ”reklame”, ”annonce” og ”sponsoreret indlæg”
- at det ikke var tilstrækkeligt, at opslagene bar hashtagget ”#Pepsodent”. Og at der ikke var begrænsninger på mediet, der gjorde, at det ikke var muligt at tilføje fx ”reklame” foran #Pepsodent.
Unilever har oplyst til Forbrugerombudsmanden, at de indgik en mundtlig aftale med sangerinden om, at hun skulle poste billeder af Pepsodent på sin Instagram-profil.
Unilever bestrider ikke, at der er tale om reklame, men mener ikke, at der er tale om skjult reklame. Forbrugerombudsmanden har på den baggrund politianmeldt Unilever for at have overtrådt markedsføringslovens forbud mod skjult reklame.
Kilde. Markedsforing.dk

Ni ud af 10 danskere ser stadig ”almindelig” tv hver uge
De seneste år har det mange steder heddet sig, at befolkningen stort set ikke ser flow-tv længere – altså at de ikke ser fjernsyn på det tidspunkt, hvor for eksempel DR har besluttet sig for at sende et program. Derimod skulle der blive streamet på livet løs fra for eksempel Netflix, HBO, Viaplay og mange andre streamingtjenester dedikeret til tv-programmer, serier og film.
 Det gør der også i visse kredse. Men stort set alle danskere ser også fortsat ”almindelig” tv, i løbet af en uge. Det gør ni ud af 10 danskere hver uge, og det samlede tv-forbrug pr. dansker er da også stabilt og var i 2015 på to timer og 52 daglige minutter – et minut mindre end året før, fremgår det af rapporten ’Medieudviklingen 2015’, som DR Medieforskning udgiver torsdag.
- Det efterlader knapt en tiendedel af befolkningen, som ikke er forbi de traditionelle tv-kanaler. De seneste fem års faldende tv-sening afspejler altså ikke, at de relativt nye streamingtjenester - med masser af indhold og film - har erstattet klassisk tv. Det er derimod et udtryk for, at mange danskere har skruet ned for flow-tv-sening, fordi der også skal være plads til at bruge streamingtjenester. De danskere, der har udvidet deres tv-forbrug til også at inkludere streaming, udgør de klart mest tv-sultne danskere, og de udgør omkring en tredjedel af befolkningen, skriver medieforskerne Mette Birk og Uffe Høy Svenningsen fra DR Medieforskning i ’Medieudviklingen 2015’.
Kilde: dr.dk

Nu har Vestager 'big data' på kornet
EU’s danske konkurrencekommissær vil ikke lade IT-kæmper som Google og Amazon bruge deres mange data om os til at tryne konkurrenter
Ingen kan med rimelighed beskylde Margrethe Vesteager for at lade sig tryne af de store og nu er hun klar til endnu en kamp.
Denne gang handler det om data. Om de enorme mængder af data - ’big data’ - som vi hver især går og spreder om os selv, når vi søger på internettet, handler eller er på sociale medier, og som i mange tilfælde opsamles hos enkelte IT-kæmper som Google og Amazon.

’Big data’ kan bruges til mange gode ting: Det kan sænke vores omkostninger eller give os bedre service eller måske ligefrem begge dele.
Men de kan også virke konkurrenceforvridende, hvis de mange data ophobes hos nogle ganske få it-giganter, som derved får en mulighed for at udnytte deres viden til at knække deres konkurrenter og opnå monopollignende fordele. Eller de kan bruge deres viden til at holde nye konkurrenter ude.
- Vi må være sikre på, at nye ideer har en fair chance, sagde Margrethe Vestager, da hun i søndags talte ved en stor datakonference i München: Stærke firmaer må ikke misbruge deres magt til at hindre nye ideer i at have en chance.
Kilde: politiken.dk