Er Emma Gad løsningen på vor tids digitale børnesygdomme?

/files/assets/news/folkemode.jpeg

Kommunikation og Sprog afholdt torsdag en vellykket debat om digital dannelse på Folkemødet i Allinge. Formand for Kommunikation og Sprog, Per Lindegaard Hjorth, diskuterede, om sproget og tonen på de sociale medier er løbet løbsk.

Vi er alle i dag digitalt nyfødte. Det er ikke kun børn og unge, som vi har en tendens til at pege fingre ad. Det gælder også voksne. De nye digitale medier har taget os med storm.

Medieudviklingen er gået ufattelig hurtigt på meget kort tid, men normerne og god digital adfærd har ikke nået at følge med. Samtidig har vi fået medier, der fremmer eller forstærker en grænseoverskridende adfærd.

På dette års Folkemøde havde KS arrangeret en debat om sproget og tonen på de sociale medier. I debatpanelet deltog Camilla Mehlsen (forfatter, medie- og uddannelsesrådgiver), Katrine Emme Thielke (forfatter og digital rådgiver), Marianne Rathje (seniorforsker ved Dansk Sprognævn) og Per Lindegaard Hjorth (formand for KS).

Vi har et problem

Trolls, hate speech, digital mobning, hævnporno og shitstorms på sociale medier. Udfordringerne med vores digitale adfærd er til at pege på. Men har vi et reelt problem, eller er det noget, der bliver blæst op? Hvad er op og ned – fakta og myter, når det gælder vores digitale adfærd, sproget og tonen?

Både Camilla Mehlsen, Katrine Emme Thielke og Per Lindegaard Hjorth mente, at den sproglige adfærd på det sociale medier kunne trænge til en portion digital dannelse. Og det er ikke kun børn og unge, der har problemer med den digitale toneart.

”Ofte er de værste de ”respektable trolle” – typisk journalister kommunikations- og mediefolk og politikere,” forklarede Camilla Mehlsen. ”Folk, der tænker, de er talspersoner for en sag. De tænker, det er mit job at sige min mening, og de går til stålet. De ligner autoriteter. Derfor kan de mobilisere meget aktivitet online.”

Er SoMe regulering løsningen?

Men hvad er så løsningen? Hvordan håndterer vi den stigende digitale mobning? Marianne Rathje var den eneste i panelet, der advarede mod overdreven regulering og censurering af kommentarspor på de sociale medier:

”Jeg synes det er problematisk at regulere så meget. Jeg er i bund og grund imod censur. Bortset fra når det kommer til børn. Der har vi et andet ansvar. Der kan man tale om digital dannelse. Det er noget andet med os voksne. Men i forhold til børn har vi et andet ansvar, og der skal man sætte ind og undervise i skolen om digital dannelse.”

Per Lindegaard Hjorth pointererede, at det ikke kun er et spørgsmål om censur, men at det nærmere er et spørgsmål om, at alle aktører, der er involveret, går ind og tager ansvar.

”Hvis vi skal lykkes med det her, så skal både skoler, forældre, medier, tech-giganter og ikke mindst arbejdsgivere på banen,” sagde formanden for KS, der især lagde vægt på, at arbejdsgiverne er deres ansvar bevidst, når deres medarbejdere i kundeservicefunktioner oplever at blive talt grimt til.

Alle i panelet så dog lyst på fremtiden og troede på, at der ville komme en modreaktion.

”Folk bliver mere høflige. Det ser vi allerede nu med den politiske korrekthed. Det bliver moderne at være høflige igen. Det bliver lavstatus at være grov. Jeg er fortrøstningsfuld,” sluttede Marianne Rathje.