18. januar 2016

Det er IT, der skaber magien

På det nye Moesgaard Museum syd for Aarhus har de taget konsekvensen af alle de mange muligheder, som de digitale teknologier giver, og på den måde er der skabt et museum, som levendegør fortidens mennesker og tager publikum med på en rejse i Danmarks historie.

Skal vi på MUSEUM? Det gider vi altså ikke. Hvem har ikke hørt sine børn sige netop det.

Men nu kan man roligt udfordre den vante forestilling om et museum som et kedeligt sted med døde genstande. På det nye Moesgaard Museum i Aarhus bliver historien nemlig levende, og man kan faktisk godt sige, at det er en kæmpe legeplads for børn og voksne. Her er de døde genstande og historien levendegjort, først og fremmest ved hjælp af digital teknologi, musik, billeder, stemninger, genskabte fortidsskabninger, landsbyer, huse, blodige slag, mosefund og ofringer. Her kan du pludselig befinde dig midt i et voldsomt slag, eller du kan danse med skeletter.

Det siger noget om, hvordan de tænker på Moesgaard Museum, at scenograferne, arkitekterne, IT-designerne, film- og AV-folk sammen med museets arkæologer i øjeblikket er i gang med at bygge en kæmpe kopi af Colosseum, så publikum fra 22. april, når særudstillingen åbner, vil kunne opleve på egen krop, hvordan det var at være gladiator og publikum i Colosseum i Rom for 2000 år siden.

 Man skal være en lykkeligere arkæolog, når man har været her, men man skal også have det fantastisk, hvis man er et barn eller en voksen uden faglige forudsætninger ...

Men hvordan er det hele blevet til, og hvordan er det lykkedes at rykke fra et traditionelt kulturhistorisk museum til et oplevelsesmuseum, som har femdoblet sit besøgstal det første år fra 100.000 til en halv million mennesker? Pauline Asingh, der er museumsinspektør på museet, har været med siden år 2000, fire år efter ideen til et nyt museum opstod, og 14 år før det åbnede. Hun er selv uddannet arkæolog og blev ansat til at udforske Grauballemanden, og det har så ført ind i en helt anden verden af levendegørelse af historien, end man kunne forestille sig.

På det nye Moesgaard vil vi give et bud på en tolkning af historien og fortælle den, så folk kan se den for sig og mærke den, siger museumsinspektør Pauline Asingh.

Historien om Moesgaard Museum er også historien om, hvordan forskellige faggrupper kunne finde sammen om at skabe en helt ny og innovativ måde at formidle og kommunikere på. Og hvordan arkæologer og etnografer i dag arbejder sammen med interaktionsdesignere, IT-folk, scenografer og arkitekter om at fortælle Danmarks kulturhistorie.- Kulturhistorieske museer har traditionelt været båret af arkæologernes elitære måde at fortælle historien på. Formen henvendte sig til en begrænset målgruppe, for eksempel andre arkæologer. Men genstandende har en historie at fortælle, og på det nye Moesgaard vil vi give et bud på en tolkning af historien og fortælle den, så folk kan se det for sig og mærke det. På den måde udfordrer vi de eksisterende udstillingskoncepter, som vi alle kender. Vi laver udstillinger til alle mennesker. Man skal være en lykkeligere arkæolog, når man har været her, men man skal også have det fantastisk, hvis man er et barn eller en voksen uden faglige forudsætninger, fortæller Pauline Asingh.

Vi vil fortælle en levende historie om livet i forhistorien og vi gør det ved at arbejde med rum, som giver stemningen af forhistorisk tid.

- Hvis du bare lægger genstandende frem i montrer, som man traditionelt har gjort på kulturhistoriske museer, får du ikke skabt hverken stemning eller billeder på publikums nethinde. Her har vi så at sige taget livtag med de arkæologiske traditioner for formidling, så udstillingerne og oplevelserne kommer til at handle om menneskene og om, at vi kan identificere os med fortidens mennesker. Vi fører publikum ind i for eksempel jernalderen, tager dem med på vikingernes togter, eller får dem til at fornemme kulden, da istiden kom, mærke hvordan det var at gå i en mose eller føle med fortidens mennesker, når de bragte ofre eller sloges i en krig.

De laver det selv
Det er i vid udstrækning museets egne ansatte, der har arbejdet med udviklingen af udstillingerne og de digitale løsninger. -Da vi gik i gang med at udvikle vores udstillinger, var vi klar over, at hvis vi skulle realisere de nye tanker, så skulle vi ikke entrere med de traditionelle udstillingsfirmaer. Vi ville noget andet og derfor besluttede vi, at det skulle foregå på vores egen tegnestue. På den måde kan vi selv skabe vores egne fortællinger. Vi har brugt en del år på at nytænke udstillingsmediet, og det blev tænkt ind allerede i forbindelse med opførelsen af museet, hvor vi har store rum, som kan justeres, deles op og ændres på alle tænkelige måder, så det hele har gået hånd i hånd, siger Pauline Asingh.

 - Det er jo IT, der skaber magien. Vi har to interaktionsdesignere ansat, og når vi skal have lavet digital kommunikation er det oftest dem, der laver det.

- Vi vil fortælle en levende historie om livet i forhistorien og vi gør det ved at arbejde med rum, som giver stemningen af forhistorisk tid. Man skal ind i rummet for at få oplevelsen, for det er tænkt tredimensionalt, fortsætter hun. De digitale virkemidler, der benyttes i udstillingerne, er for eksempel, at lyset skifter fra morgen til aften. Lige meget hvor man befinder sig i museet, bliver man mødt af lyduniverser. Her er billeder, video og animationer af mennesker og genstande, som får deres egen identitet. Og alle de digitale virkemidler er pakket ind i museets egne scenografier.

Fra genstande til historier
Da man gik i gang med at tænke over, hvordan det nye museum skulle være, besluttede Moesgaard-folkene at fokusere på mennesker og genstande, men de havde ikke overblik over, hvor meget IT der egentlig skulle til. - Det er jo IT, der skaber magien. Vi har to interaktionsdesignere ansat, og når vi skal have lavet digital kommunikation er det oftest dem, der laver det. Vi bruger også eksterne samarbejdspartnere til visse opgaver, men vi har et stærkt fagligt fundament, der betyder, at vi kan få indholdet, det faglige, til at folde sig ud. Vi har et tæt samarbejde, men det er altid det museumsfaglige, der har the final cut, siger Pauline Asingh.

Hun nævner som et eksempel hele opbygningen af det, der hedder Mosebåndet, omkring Grauballemanden. Grauballemanden blev ofret, ligesom mange andre både ting, dyr og mennesker blev det i oldtiden. Det handlede om frugtbarhed, om at give et liv for at få et liv. Mange af de fund, der er gjort i moserne af genstande, der er blevet ofret, er temmelig usexede, men her på museet får de liv, fordi de bliver pakket ind i den historie, der giver forståelsen af, hvorfor, hvordan og hvad man gjorde. Man kan opleve ofringer, som for eksempel en lille pige, der ofrer sin hund, og det hele bliver levendegjort ved hjælp af animation og lyd. - Og hvor vi tidligere ville have lavet en udstilling, der var fagligt korrekt, uden fortolkninger af historien, om det romerske sværd, museet er i besiddelse af – og som i øvrigt blev anvendt som model for Russell Crowes sværd i filmen Gladiator – så har vi nu skabt en helt anden ramme om det sværd og alle de andre, vi har fundet efter det store slag ved Illerup for 1800 år siden. Udgangspunktet er altid, at vi har behov for at formidle en viden, som der ligger forskning bag, forklarer Pauline Asingh. - Alt det ville vi aldrig kunne have gjort uden IT. Med digitale teknologier er det muligt at skabe en illusion af, at man står midt i slaget og oplever det, og man kan selv planlægge et slag ,og se om man kan vinde det, siger Pauline Asingh.

Arbejdet med at forny og udvikle udstillingerne på Moesgaard kommer aldrig til at stoppe. Der kommer hele tiden nye ideer og muligheder. I 2016 åbner ikke bare Colosseum, men også to nye afsnit om henholdsvis Danmarks stenalder og middelalder.

Momu – Moesgaard Museum

Fakta

Ideen til det nye Moesgaard opstod i 1996. Museet åbnede i oktober 2014. Det første år havde det nye museum en halv million besøgende, hvilket er 400.000 flere end det besøgstal, man tidligere havde på det gamle museum. Museets permanente udstillinger har kostet 100 millioner kroner at bygge op. De bliver hele tiden optimeret. I løbet af 2016 åbner to nye udstillinger, en om Danmarks stenalder og en om middelalderen. En ny særudstilling om Colosseum i Rom åbner 22. april.

I museets arkæologiske udstillinger kan man opleve fortællinger og genstande fra både Danmark og verden omkring os. Tag med gennem menneskets udvikling over flere millioner år, og oplev menneskelivet, som det blev levet i bronzealderen, jernalderen og vikingetiden. På museets øverste etage ligger det etnografiske udstillingsafsnit. Her kan man som museumsgæst gå på opdagelse i udstillingen De Dødes Liv.Udstillingen viser, hvordan de døde lever videre i forskellige kulturer, og hvordan forholdet mellem levende og døde opleves og erfares. Moesgaard får besøg fra rigtig mange andre museer, som er interesserede i at se, hvordan man gør.

Evolutionstrappen

På evolutionstrappen på vej ned mod Oldtidens udstillinger kan du møde hele din familie. På trappen står syv menneskearter og holder øje med din færden. Museet har - i samarbejde med Center for Biokulturel Historie på Aarhus Universitet og de verdensberømte Kennis brødre - fået skabt en helt unik samling på syv rekonstruerede homininer – menneskearter. Fra 3,2 mio. år gamle Lucy fundet i Etiopien til Koelbjergkvinden fra stenalderen – den ældste kvinde fundet i Danmark. De syv livagtige figurer er anatomisk korrekte rekonstruktioner af vores forfædre. De er lavet ud fra den seneste forskning i de knoglefund, som er gjort gennem tiden rundt omkring i verden.

Så kig dine forfædre i øjnene, mens du bevæger dig frem gennem fortiden. For foden af trappen træder du ind i Oldtidens udstillinger, og her kan du gå på opdagelse i bronzealderen, jernalderen og vikingetiden.

Oprindelsestrappen - trappen til verden

Hvor kommer vi fra, og hvor er vi på vej hen? På trappen op til det etnografiske udstillingsområde får museumsgæsten kulturelle perspektiver på menneskets oprindelse i mødet med tre figurer. Alle af nulevende mennesker fra meget forskellige kulturer og samfund: Paul Gurrumuruwuy, der er aboriginer fra Yolngu folket i Australien, Galina Ainatgual, der er tjukter fra det nordlige Kamchatka i Sibirien og Stephen Hawking, der er internationalt kendt fysikprofessor fra England. De tre personer præsenterer på trappen hver deres perspektiv på, hvor vi som mennesker kommer fra, og hvor vi er på vej hen. Perspektiver, der naturligt leder videre til museets etnografiske udstilling. For etnografi handler om mennesker, kultur og samfund i hele verden. Ved at møde forskellige perspektiver fra forskellige kulturer kan vi komme til at se verden i nye sammenhænge, både andres verden og vores egen.

Mød solens folk fra bronzealderen

1700 f.Kr. – 500 f.Kr. Mød folket, der i en varmere tid byggede gigantiske gravhøje, tilbad solen og kendte til stjernerne på himmelkuplen. Rejs ud i verden på handelstogter, og mød familien begravet i egekister under Borum Eshøj.

Mød jernalderens mosemennesker

500 f.Kr. – 800 e.Kr. Ved mosen, mellem land og vand, er du vidne til jernalderbøndernes ofringer til guderne med ønsker, der skal gå i opfyldelse. Besøg Grauballemanden, mærk Gundestrupkarrets fabelagtige udsmykning, og gys over de døde fra Alken Enge.

Oplev slaget i Illerup Ådal

205 e.Kr. Oplev et af de største slag i jernalderfolkets historie. Gå ind i fjendens lejr gennem slagmarken, og oplev den store våbenofring. Tag en tur rundt i skatkammeret, og kom tættere på magtens mennesker i jernalderen.

Bliv opdagelsesrejsende i Vikingetiden

800 e.Kr. – 1066 e. Kr. Med vikingernes personlige fortællinger i øret følger du i hælene på dem gennem de røgfyldte, snævre gyder i Aros, vikingernes Aarhus. Styr dit eget skib gennem åbent vand og bælter til Norges fjelde, eller rejs via floder til det eksotiske Konstantinopel.

Forsøg dig som superforsker i MOMU-lab

I museet laboratorium kan du blive superforsker for en dag og hjælpe med at opklare mysterier fra fortiden. Brug naturvidenskaben og din nysgerrighed til at blive klogere på de mennesker, der levede før os.

(Faktatekster fra moesgaardmuseum.dk)

Tekst: Anne Nimb
Fotos: Moesgaard Museum og Helene Bagger

Artiklen er oprindeligt bragt i KOM magasinet, nummer 93, februar 2016.