10. november 2023
Foto: Alexander Grey / Unsplash

Derfor er det både sundt og nødvendigt at holde fri

På rigtig mange måder er det sundt at holde fri. Det er godt for det fysiske og mentale velvære, og vi bliver endda bedre medarbejdere af det.

Så hvis du har tendens til at have svært ved at holde fri på grund af dårlig samvittighed eller følelse af travlhed, så minder KS Karriere dig her om, hvorfor det er en god idé at holde slippe arbejdet, når du har fri.

Lad os kigge på, hvad der sker med os, når vi holder fri:

Vi bliver sundere

Når vi holder fri, opbygger vi et bedre immunforsvar, og undersøgelser viser at vi lever længere. Det er livsnødvendigt for os at skifte mellem aktivitet og hvile, hvis vi ikke skal ende med at brænde ud, for mennesket er ikke bygget til at være i konstant aktivitet. Det slider på os og går ud over vores præstation. Hvis vi kører i for højt et tempo i for lang tid, bliver det også sværere at slappe af, når vi rent faktisk holder fri. Stresshormonerne skal nemlig først forlade kroppen.

Vi får gjort flere og bedre ting

Når vi lader os selv holde fri og restituerer, forbedres vores performance og kvaliteten af vores arbejde.

Vi bliver nemmere inspireret, da hjernen får plads og tid til at forbinde vores nuværende ideer med tidligere viden, og på den måde skabe nye og mere kreative idéer.

Vi styrker vores mentale velvære

Vi er mindre udsat for at få depression eller depressive tanker, når vi husker at holde fri. Det hænger også sammen med, at det forbedrer vores søvn, når vi formår at stemple

Edit page