20. april 2016

- Der er meget at undre sig over

Det siger KS-formand Per Lindegaard Hjorth om en artikel i Berlingske i denne uge. Under overskriften ”Nyuddannede CBS’ere kæmper med høj arbejdsløshed” står der, at hver femte nyuddannede kandidat fra IBC på CBS går ledig efter et år.  - Det er selvfølgelig beklageligt, at hver femte er ledig efter et år. Men faktisk er 20% en lav ledighedsprocent i forhold til andre akademiske uddannelser, siger formanden, der samtidig understreger, at så godt som alle akademiske lønmodtagere finder akademisk beskæftigelse. For nogle tager det bare lidt længere tid.

”Hver femte nyuddannede kandidat fra MA International Business Communication-uddannelsen (IBC) på CBS går ledig det første år, efter at de har modtaget deres sidste karakter. Det er studerende, som tidligere var kendt som højtuddannede tolke og translatører”.
Sådan skriver Berlinske i en artikel i denne uge.

- Og dermed har vi endnu engang en historie i pressen om overproduktion af humanister. Og det er selvfølgelig beklageligt, at hver femte er ledig. Men faktisk er 20% en lav ledighedsprocent i forhold til andre uddannelser, hvor vi det første år ser ledighedsprocenter omkring og over 30%, siger KS-formand Per Lindegaard Hjorth og pointerer også, at ledigheden for akademikere generelt ligger lavere end resten af arbejdsmarkedet.

Den type uddannelser, som er nævnt i Berlingskes artikel, er og har været igennem en omstillingsproces de senere år. CBS har både ændret uddannelsesindholdet og rebrander også uddannelserne. De studerende får fortsat titlen som cand.ling.merc., når de har afsluttet uddannelsen.

I artiklen siger Margrethe Mondahl, Vice Head of Department og Programme Director, MA IBC, fra CBS blandt andet:
»Når vi ændrer en uddannelse, gør vi det ikke, fordi vi bare fik lyst. Vi gør det, fordi der er et pres fra et erhvervsliv og fra et aftagermarked, som vi konstant er i dialog med. Vi er nødt til at rette os ind efter de behov, så erhvervslivet har kandidater, der kan løse de opgaver, der skal løses i erhvervslivet.”

- Det er godt, at CBS gør så meget for at tilpasse uddannelserne og de kandidater der kommer ud til nutidens arbejdsmarked, hvor der også er en omstillingsproces i gang i kraft af, at flere og flere almindelige erhvervsvirksomheder ansætter akademisk uddannede medarbejdere. Det er muligt, at der kan være en barriere for virksomhederne, netop fordi mange af uddannelserne er nye, så CBS har en oplysningsopgave for at synliggøre kandidaternes kompetencer, siger Per Lindegaard Hjorth.

Den oplysningsopgave er CBS i gang med.
- CBS gør meget for at træne kandidaterne, så de bliver bedre i stand til at formulere deres kompetencer og man er også systematisk i kontakt med aftagerrepræsentanter og erhvervsliv, blandt andet gennem et brobygningsforløb, siger formanden.
Du kan læse om brobygningsforløbet her

Artiklen i Berlingske argumenterer for, at der bliver uddannet for mange ”erhvervshumanister” som de bliver kaldt.
Men både ledighedstallene og den generelle ledighed blandt alle akademikere på længere sigt viser, at det er en myte, at der er for mange akademikere. Så godt som alle akademiske lønmodtagere finder akademisk beskæftigelse og udnytter dermed deres uddannelse. Det viser en ny registerbaseret analyse som Akademikerne har fået udarbejdet i samarbejde med AE. Den nye analyse afliver dermed myten om, at vi overuddanner i Danmark, idet den viser, at 96 pct. af alle akademiske lønmodtagere er i akademisk beskæftigelse.

Margrethe Mondahl mener, at erhvervshumanister adskiller sig ved at have en stor viden om blandt andet konkret markedsføring og organisationskommunikation.
Men ifølge Charlotte Rønhof, der er underdirektør i Dansk Industri, placerer erhvervshumanister sig mellem to stole ved at have dobbeltkompetencer, og det kan gøre det svært at få job.

- Og lige præcis den udmelding undrer mig også, idet Charlotte Rønhof normalt argumenterer for, at det er dobbeltkompetencer, vi skal gå efter. Så alt i alt er der mange ting at undre sig over i den artikel, slutter formanden.