14. april 2020

Coronakrisen kræver flere initiativer

/files/assets/news/ks-formand-0-credits.jpg

Selvom vi er ved at genåbne vores samfund, er der brug for at blive ved med at understøtte de alt for mange, som rammes – eller risikerer at blive ramt - på deres levebrød af coronakrisen, og virksomhederne, som kæmper for overlevelse. Vi har i KS lyttet til de mange medlemmer, som kontakter sekretariatet i forbindelse med coronakrisen og de problemer, som ligger bag. Og vi har sammensat en ”pakke” af forslag, som vi – via Akademikerne – i løbet af påsken spillede ind til politikerne<em>, </em>skriver KS-formand Per Lindegaard Hjorth.

Af Per Lindegaard Hjorth, formand for KS

Der er taget mange gode initiativer for at få Danmark og dermed os alle så godt igennem Coronakrisen som overhovedet muligt. Her mens vi heldigvis begynder at åbne samfundet langsomt igen, kunne nogle måske synes, at så er det også tid til at drosle ned på initiativerne eller i hvert fald at holde igen med nye.
Det mener KS ikke.
Tværtimod er der brug for at blive ved med at understøtte de alt for mange, som rammes – eller risikerer at blive ramt - på deres levebrød af coronakrisen, og virksomhederne, som kæmper for overlevelse.
Vi har i KS lyttet til de mange medlemmer, som kontakter sekretariatet i forbindelse med coronakrisen og de problemer, som ligger bag. Og vi har sammensat en ”pakke” af forslag, som vi – via Akademikerne – i løbet af påsken spillede ind til politikerne.
Det er politisk ”benarbejde”, som man måske ikke så ofte hører om. Men jeg vil her gerne løfte sløret for noget af det, vi har stillet forslag om.
Overordnet set er der tale om tre sigtelinjer:
• Krisen er ikke overstået, når de forskellige initiativer løber ud til juni. Der er derfor brug for forlængelse
• De udfordringer, der er på de enkelte arbejdspladser, er forskellige. Derfor er der brug for mere fleksibilitet
• Der er grupper, som falder uden for de nuværende initiativer, men også rammes hårdt. Der er derfor brug for nye initiativer for disse grupper.

Vi hører for eksempel, at på mange arbejdspladser – måske især de mindre – så kan man ikke bruge lønkompensationsmuligheden, fordi der stadig er lidt arbejde at udføre. Og man må slet ikke arbejde, når der ydes lønkompensation. Og så bliver resultatet alligevel en afskedigelse. Derfor har vi stillet forslag om, at der – også når der ydes lønkompensation – skal være mulighed for at arbejde i begrænset omfang. Det er i øvrigt et forslag, flere arbejdsgivere også har stillet.

Vi har også hørt fra nogle medlemmer, at på deres arbejdsplads skal man afskedige, men ikke så mange, at det ”åbner” for adgangen til lønkompensationsmuligheden. Derfor har vi stillet forslag om, at betingelserne for det forventede antal afskedigede fjernes eller i hvert fald nedsættes.

Mange medlemmer har indgået aftale med deres arbejdsgiver om at gå ned i tid og dermed også løn. Men reglerne er så firkantede, at for de mange, som ikke er ansat på overenskomst, kan det være svært eller ligefrem umuligt at få supplerende dagpenge. Her har vi foreslået en ligestilling mellem ansatte på overenskomst og ansatte på individuel kontrakt, som er den typiske ansættelsesform for langt de flest privatansatte KS’ere.

Nyuddannede eller medlemmer, som er nye i job efter en længere ledighedsperiode, kan blive ramt dobbelt af en aftale om lønnedgang, hvis man i forvejen er lavt lønnet: Man får en (endnu) lavere løn, og hvis man alligevel bliver afskediget, bliver man ramt af, at lønnen er så lav, at man ikke får den maksimale dagpengesats. Derfor har vi stillet forslag om, at man skal have beregnet dagpengene efter den højere løn.

Vi hører også, at de selvstændigt erhvervsdrivende KS’ere enten har svært ved at få hjælp eller kun i begrænset omfang. Derfor har vi blandt andet stillet forlag om, at kompensationen for indtægtsnedgang for selvstændige skal hæves til de 30.000 kr./måned, som gælder for lønmodtagere.

Dette er nogle af de forslag, som vi har spillet ind og jeg sætter min lid til, at politikerne lytter. Til glæde for KS’erne, men også for deres arbejdspladser og – i sidste ende – Danmarks økonomi og velfærdssamfund. Vi er nemlig slet ikke dér, hvor Christiansborg og arbejdsmarkedets parter kan sætte tempoet ned. Nærmest tværtimod.

Som nævnt stammer vores forslag i vid udstrækning fra de spørgsmål, som vi får fra medlemmerne. Derfor håber jeg, at I som medlemmer fortsat vil bruge sekretariatet, når I har brug for råd, sparring og vejledning. Rigtig meget kan I få svar på ved at tjekke hjemmesidens Q & A om coronasituationen. Men den kan i sagens natur ikke give svar på alt. Så sekretariatets konsulenter sidder klar i telefonen og ved mailen for at give personlig sparring og rådgivning. Men altså også for at følge med i, hvor ”skoen trykker”, så jeres og jeres arbejdspladsers udfordringer kan danne baggrund for vores indspil til politikerne.