14. september 2016

Connie Hedegaard bliver ny formand for Aarhus Universitet

Den tidligere minister og EU-kommisær afløser efter planen den nuværende formand Michael Christiansen den 1. februar 2017.

Under Aarhus Universitets årsfest i fredags takkede Michael Christiansen af som formand, og i sin tale offentligtgjorde han samtidig sin efterfølger.

»Jeg indledte denne tale med at annoncere min afgang fra Aarhus Universitets bestyrelse, og jeg kan samtidig berolige de tilstedeværende med, at indstillingen om en ny formand er på plads. Det er planen, at Connie Hedegaard den 1. februar 2017 overtager formandsposten. Det er et klogt valg, og jeg glæder mig til at ønske Connie tillykke,« sagde Michael Christiansen ifølge JP Aarhus.

Connie Hedegaard indtrådte i Aarhus Universitets bestyrelse i december 2014.

Læs mere på altinget.dk 

Foto: CONCITO/Stefan Frank thor Straten