9. februar 2016

Censorer kommer de nødlidende sprogfag til undsætning

De faglige krav til de studerende på universiteterne falder, og dermed falder kvaliteten i uddannelserne også. Sådan lød meldingen fra Censorformandskabet for de 400 censorer på uddannelserne i erhvervskommunikation- og sprog til videnskabsminister Esben Lunde Larsen (V) forleden. KS-formand Per Lindegaard Hjorth hilser censorernes kritik velkommen: - Det er rigtig godt, censorerne nu kommer på banen, for det er nu, man ser konsekvensen af de massive besparelser, der har været på sproguddannelserne de seneste mange år. Besparelser som KS vedholdende har opponeret imod over for politikerne, siger han.

- Der skal til at ske noget, sagde censorformand, Ivan Sørensen, der selv er censor i erhvervskommunikation og tysk, til Berlingske forleden:

- Vi kan se det på det sproglige niveau. Der er flere meningsforstyrrende fejl, hvor en sætning enten ikke bliver forstået af læseren eller på en helt anden måde, end afsenderen havde tænkt sig. Og så er den gal, når det er på universitetsniveau. Det går også tilbage med formuleringsevnen – både skriftligt og mundtligt. Samtidig er niveauet faldende, når det gælder det, vi kalder korrekthedsgraden.

De 400 censorer, der har skrevet et brev til ministeren, oplever, »at der er tegn på, at de videregående uddannelsers kvalitet over en årrække har været faldende, og at de krav, der stilles til de studerende, er mindre end tidligere. Omfanget af pensum er faldet, og der er tegn på inflation i karaktergivningen, så der gives relativt højere karakterer for en relativt mindre krævende præstation som følge af et væsentligt reduceret pensum,« hedder det.

KS-formand Per Lindegaard Hjorth hilser censorernes kritik velkommen:
- Det er rigtig godt, censorerne nu kommer på banen, for det er nu, man ser konsekvensen af de massive besparelser, der har været på sproguddannelserne de seneste mange år. Besparelser som KS vedholdende har opponeret imod over for politikerne, siger han.
At det især er sproguddannelserne, der er nødlidende på humaniora, har også fået KS til i et høringssvar i forbindelse med de politiske drøftelser af et nyt finansieringssystem for de videregående uddannelser at foreslå, at der etableres særlige puljer eller bevillinger, der kan sikre, at disse efterhånden små uddannelses- og forskningsområder kan overleve i en kommende finansieringsreform. Også en konsolidering af kommunikationsuddannelserne og den tilhørende forskning trænger sig på, skriver KS i høringssvaret
- Det centrale styringskriterium i forbindelse med en omlægning af det eksisterende taxameter- og bevillingssystem er kvalitet, såvel i uddannelse som i forskning. I forlængelse heraf er det afgørende at udfolde, hvad kvalitet er, og hvad kvalitet ikke er, understreger KS-formanden.

I brevet til ministeren taler censorformandskabet om »de studerendes faldende sprogniveau, såvel på dansk som på fremmedsprog«, som en »iagttagelse gjort af mange censorer«.

En udvikling, som ekstern lektor i international virksomhedskommunikation på Aalborg Universitet, Jesper Frederiksen, kan bekræfte. Han har 15 års erfaring med at rette skriftlige opgave i engelsk.

- Det er den helt grundlæggende sprogforståelse, den er gal med. Færdigheder er blevet nedprioriteret til fordel for metoder. De unge har evnen til at være problemløsende og selvstændige. Det er de gode til. De er også gode til at mene noget. Men det kniber mere med den faglige korrekthed, siger Jesper Frederiksen, der mener, at sprogproblemerne opstår i folkeskolen og bliver forstærket i gymnasiet, til Berlingske.

Nogenlunde samme meldinger kommer fra lektor Margrethe Petersen, Institut for Erhvervskommunikation på Aarhus Universitet. Siden 1980erne har hun beskæftiget sig med studerendes engelskfaglighed.

Ifølge bestyrelsesformand for CBS Students, Jens Bonde Mikkelsen, har censorerne »til dels ret«.

- Der er sket forringelser i undervisningen. Jeg kan selv mærke det efter at have læst en sprog- og kommunikationsmæssig uddannelse i snart fem år. Måske er der ikke helt så mange undervisningstimer, og måske er pensum ikke helt så stort som på andre studier. I stedet for en mundtlige eksamen med en synopsis at forsvare får man måske i stedet en fire timers skriftlig opgave, vurderer han.

Videnskabsministeren har ikke ønsket at kommentere censorbrevet over for Berlingske.


Det er ikke nok at kunne tale globish
”Jeg tror ikke, at politikere og andre relevante aktører uden for universitetet kender nok til sprogfagenes særlige krav og profil. Ellers ville de jo have reageret for længst. Lad mig slå fast, at vi har at gøre med hverken sprogenes krise eller en faglig krise i sprogfagene. Vi har at gøre med en prioriteringskrise. Sprogfagene bliver sat i bås med de øvrige humanistiske fag og kritiseres udifferentieret på baggrund af forsimplende fordomme”.
Christian Benne, dr. phil., professor med særlige opgaver i tysk og europæisk litteratur og idéhistorie på KU.
Kronik Berlingske 9.2.15