15. juni 2016

Bilforsikringen gennem KS er “Bedst i test”

Forbrugerrådet har udråbt bilforsikringen gennem KS som ”Bedst i test”. Også ulykkesforsikringen er blevet opdateret, og du får masser af nye tilvalgsmuligheder og en bedre forsikring for pengene.

Det kan måske betale sig at ændre sin bilforsikring nu. Som en del af KS’ aftale med Tryg kan vi tilbyde en ny bilforsikring, der har vundet Forbrugerrådets test af bilforsikringer.

Som noget nyt er det muligt at få bilforsikringen helt uden selvrisiko eller med en lavere selvrisiko end tidligere. Den nye bilforsikring gør det også muligt at tilføje en række nye valg, så forsikringen i højere grad bliver tilpasset dit behov. En af de nye tilvalgsmuligheder er eksempelvis en Delkasko, der er for dig, der i dag kun er ansvarsforsikret og ikke synes, at en fuld kaskoforsikring er nødvendig. Delkaskoen dækker eksempelvis, hvis du finder bilen med skader efter et tyveri.

En anden tilvalgsmulighed er Parkeringsskade. Med det tilvalg er du dækket, så du ikke skal betale selvrisikoen, hvis du finder din parkerede bil med skader og skadevolderen ikke har efterladt sine kontaktoplysninger.

Du kan læse mere om bilforsikringen og alle de nye muligheder her 

Den nye ulykkesforsikring
KS’ aftale med Tryg omkring ulykkesforsikringen er også forbedret. Du har nu blandt andet mulighed for at forsikre dig i tilfælde af tyggeskader og få dækket udgifter til rengøringshjælp og ekstra transport.

Du kan læse mere om ulykkesforsikringen her

Kontakt Medlemsbutikken med dine spørgsmål med det samme.
Telefon 7021 6444  - E-mail: medlemsbutikken@tryg.dk