Behovet for fremmedsprogskompetencer og dansk eksport går hånd i hånd

Fødekæden går i stykker, frafaldet er stort, kvaliteten ofte for ringe og de økonomiske vilkår for opretholdelse af fag på de videregående uddannelser ikke tilstrækkelige. Der er meget at diskutere forud for, at vi får en national sprogstrategi, mener KS-formanden.

’Sprog kan styrke Danmark økonomisk, kulturelt og menneskeligt, og derfor har vi behov for fremmedsprog, i samfundet og i erhvervslivet’, skriver Per Lindegaard Hjorth, formand for Kommunikation og Sprog og medlem af den referencegruppe i Uddannelses- og Forskningsministeriet, der skal lave forarbejdet for den nationale sprogstrategi, i forbindelse med den aktuelle debat om sprog.

Han fortsætter:
'Alle sprogfag, bortset fra engelsk, er nødlidende i hele det danske uddannelsessystem. Søgningen til alle andre sprog end engelsk er for lille hele vejen gennem uddannelsessystemet, så fødekæden går i stykker, frafaldet er stort, kvaliteten ofte for ringe og de økonomiske vilkår for opretholdelse af fag på de videregående uddannelser ikke tilstrækkelige. Op til 40 sproguddannelser og sprogforløb på universiteterne er blevet nedlagt inden for de senere år.

Er løsningen, at regeringen laver en kampagne, der skal få flere unge til at læse sprog, som det var nævnt i Berlingske tidligere på ugen? Det er det muligvis. Men der er meget andet, der bør diskuteres, før man sætter en kampagne i gang, hvis den skal lykkes.

Regeringen har givet tilsagn om at ville udarbejde en national sprogstrategi. Arbejdsmarkedets efterspørgsel på sprogkompetencer er et af de helt centrale punkter og en vigtig årsag til, at det er en god ide at få en strategi.

Ud over engelsk peger de internationale virksomheder på et fremtidigt behov for tysk og fransk. Men også spansk, svensk og kinesisk er efterspurgt. Og i fremtiden må man forudse, at der kommer mere til.  

Først og fremmest er der behov for en politisk understøttet indsats, som sikrer, at kvaliteten af sproguddannelserne styrkes igennem hele uddannelsessystemet, ikke bare i folkeskolen og gymnasiet, men også på universiteterne, så vi har en fødekæde, der giver dansk erhvervsliv adgang til de sprogkompetencer, der er behov for nu og i fremtiden.

Vi har en arbejdsgruppe. Så lad os komme i gang. Hellere før end senere', slutter formanden.