20. november 2013

Barsel? Så er KS’ nye barselsportal noget for dig

Savner du et løbende overblik over, hvad du skal have styr på under graviditet og orlov i forhold til arbejdet?
Vil du gerne på en nem og overskuelig måde have styr på barselsplanlægningen?
Har du under din barsel brug for at tale med andre på barsel, som har en faglig baggrund, du kan genkende?
Savner du arrangementer, der er målrettet din livssituation?

Hvis du kan svare ja til bare ét af de spørgsmål, så er KS’ Barselsportal lige noget for dig.

Barselsportalen er helt ny og den fungerer på den måde, at vi løbende sender dig mails med information om din barselsorlov - når informationen er relevant for dig. Undervejs kommer vi rundt om alle de centrale forhold, du bør tage med i dine og familiens overvejelser, når orloven skal planlægges. Samtidig har du mulighed for at skrive sammen med medlemmer, der er i samme lykkelige situation som dig.

- Vores erfaring er, at vores medlemmer ofte synes, det er uoverskueligt, når de skal til at planlægge orloven, siger KS-konsulenterne Kristina Sehested og Hans Frederik Linde, som har udviklet Barselsportalen.

- Der er så mange muligheder og mange forskellige forhold, der spiller ind, såsom løn under orlov, retten til barselsdagpenge i forhold til retten til fravær og ferie. Derfor har vi udviklet Barselsportalen, hvor man får netop den mængde information, man har brug for på det relevante tidspunkt. Samtidig er der mulighed for, at man ganske anonymt under orloven kan udveksle tips og tricks og erfaringer med andre KS’ere. Barselsportalen er nemlig et lukket forum for gravide og barslende KS’ere, uanset om man skal være mor eller far. Vi holder også arrangementer, der er målrettet KS’ere på barsel. Og dér er man selvfølgelig altid velkommen til at tage baby med.

- Det at blive gravid er en lykkelig situation, men for at den lykkelige situation ikke skal ende i ulykker på grund af de indviklede regler og de forskellige frister der skal overholdes, så har vores to barsels-eksperter Kristina og Hans udviklet dette hjælpemiddel, som jeg vil opfordre alle kommende fædre og mødre til at gøre brug af, siger KS-formand Per Lindegaard Hjorth.
Meld dig til KS' barselsportal. Så får du løbende relevant information om din barselsorlov. Klik her