Kommunikationspolitisk udvalg skriver

Der skal handling bag ordene

Du er måske begyndt at tænke mere på miljøet, køber mere økologisk og stiller krav til, hvilke kemikalier dit tøj indeholder. Men hvad tænker du egentlig om virksomheder, der profilerer sig på bæredygtighed? Er der for meget bla-bla-bla?

Af Andreas Jacob Lindberg Reime, Fuldmægtig, Erhvervsstyrelsen og formand, KS Region Sjælland

Greta Thunberg, en blot 15-årig skoleelev, blev så frustreret over den viden, hun fik i skolen om klima- og miljøkrisen, at hun startede en skolestrejke for klimaet foran Riksdagen i Stockholm i august 2018. Allerede i november samme år talte hun ved TEDxStockholm, men hun delte for alvor vandene med sin tale ved FN’s klimakonference i december 2018.

I dag kender de fleste Greta, og der er delte meninger om hendes kamp for miljøet. Men hun er en af de væsentlige årsager til, at flere mennesker er vågnet op og forholder sig til klimakrisen.

Og man kan også sende Greta en tanke, når man ser, hvordan mange forholder sig kritisk til virksomheder og organisationers løfter om grøn omstilling. Det synes nemt at komme i uføre, hvis man vil profilere sig på en bæredygtig dagsorden. Og ingen har lyst til at blive mødt med samme ’bla-bla-bla’, som vi hørte fra Greta oven på FN’s klimakonference i 2021.

Den danske regering kom i 2020 med klimaloven, hvor målet er at reducere Danmarks udledninger med 70 %. i 2030. Det skal være med til at sætte Danmark på verdenskortet som et grønt foregangsland.

Selvom du måske er blevet bedre til at huske at slukke lyset efter dig, spiser mere grønt, har købt en elbil og generelt er begyndt at tænke mere på miljøet – så står erhvervslivet nu overfor en kæmpe opgave, hvor de skal til at vende hele deres forretningsmodel på hovedet og tænke i nye grønnere løsninger.

Men er erhvervslivet parat til grøn omstilling, hvor store som små virksomheder skal investere tid og ressourcer for at kunne mindske klimaaftrykket og tilbyde mere klimavenlige services?

Der er ingen tvivl om, at virksomhederne kan have forskellige bevæggrunde til at indføre en bæredygtig dagsorden. Der kan være et økonomisk incitament – bæredygtighed er forretningskritisk – men der er ofte også tale om forskellige former for pres.

Presset kan komme fra regeringer, forbrugere, medarbejdere, leverandører, samt andre grupper med en forventning om, at virksomhederne handler ansvarligt i deres drift.

Som forbruger kan man forholde sig kritisk til virksomhedernes målsætninger for grøn omstilling og sætte spørgsmålstegn ved, om virksomhederne blot vælger at indføre grøn omstilling af forretningsmæssige grunde. Og det er uanset, om den grønne omstilling bliver gennemført af sociale og miljømæssige grunde – eller den sker med henblik på økonomiske fordele/formål for virksomhederne.

Samfundets kulturelle forventninger til virksomhederne – det kan omhandle lovgivning og andre former for regulatorisk pres, som NGO-kampagner, regeringspolitik og mediedækning bidrager til – kan være nogle af de ting, der kan tvinge virksomhederne til at ændre adfærd. Der kan også opstå pres, fordi man ønsker at gøre som de andre, for eksempel konkurrenter eller andre virksomheder, man gerne vil sammenligne sig med. Så virksomhederne kan have forskellige grunde til, at de føler sig nødsagede til at indgå i aftaler, som måske ikke direkte bidrager til den enkelte virksomhed, men som har en funktion i kampen om at opnå anerkendelse og accept fra omverdenen.

Forbrugerne er blevet mere kvalitetsbevidste og stiller i dag højere krav til virksomhederne om at leve op til deres løfter om bæredygtighed, og i takt med den digitale udvikling er det blevet lettere at søge og dele information, hvilket gør det lettere for forbrugerne at stille virksomhederne til ansvar, hvis de ikke lever op til deres løfter – der skal handling bag ordene.

Og så er vi tilbage ved spørgsmålet: Are you going green – or do you just greenwash? ●

Klummen er offentliggjort i Kommagasinet maj 2022