Ansatte i staten falder lidt i løn

Per. 1. februar 2021 falder de statsansattes løn med 0,25 procent. Det skyldes, at lønudviklingen i staten hænger sammen med lønudviklingen i det private, og at lønstigningerne i den private sektor er bremset markant op i kølvandet på coronakrisen.

Lønstigningerne i den private sektor er som en konsekvens af coronasituationen bremset så meget op, at det udløser et lille fald, der for de fleste statsansatte KS’ere vil svare til omkring 100 kroner om måneden + pension.

Det er den såkaldte reguleringsordning, der knytter lønudviklingen i det private og det offentlige sammen. For de statsansatte medfører den nu et minus på 0,25 % i stedet for den lønstigning, vi ellers havde aftalt ved de sidste overenskomstforhandlinger pr. 1. februar 2021.

Det er ikke nyt, at reguleringsordningen trækker fra, for den har gennem tiden både lagt til og trukket fra. Men det er første gang, at den trækker så meget fra, at lønnen ligefrem sættes ned. 
Faldet på 0,25 % pr. 1. februar gælder kun de statsansatte. Baggrunden er, at der i kommuner og regioner ikke er aftalt lønstigninger og udmøntning fra reguleringsordningen pr. denne dato. 

Da den grundlæggende situation – opbremsningen i lønudviklingen i den private sektor – er den samme, vil konsekvensen dog også vise sig for de kommunalt og regionalt ansatte. Det vil den gøre i den kommende overenskomstperiode. Nøjagtig hvordan vil afhænge af overenskomstforhandlingerne.

På kommunikationogsprog.dk kan du læse mere om baggrunden for lønnedgangen og om reguleringsordningen. Desuden kan du få svar på spørgsmål som:

Hvad udgør lønnedgangen i kroner og ører?
Er reguleringsordningen så ikke en ulempe, når nu den medfører, at de statsansatte sættes ned i løn?
Kunne man ikke have undgået, at lønnen nu sættes ned?
Er det al løn, som sættes ned?
Gør man noget for, at det ikke skal gentage sig?
Siger lønnedgangen noget om de statsansattes effektivitet, engagement og arbejdsbyrde?