16. marts 2016

Ansat under 1 år og usagligt afskediget = bare ærgerligt (siger loven)

Man skal have været ansat i et år, før man kan få en godtgørelse ved usaglig afskedigelse. Det siger Funktionærloven. Eller sagt med andre ord: Man kan godt gå i byretten og få dom for, at afskedigelsen er usaglig, men man kan ikke få noget for det.

Indrømmet – overskriften er trukket stramt op. Men det er ikke desto mindre sandheden, at hvis man ikke er ansat på en overenskomst eller med bedre individuelle vilkår, så kan arbejdsgivere fyre nok så usagligt, uden at det i sidste ende kommer til at koste dem noget. For sådan er funktionærloven.
Baggrunden er, at efter funktionærloven, så skal man have været ansat i et år, før man kan få en godtgørelse ved usaglig afskedigelse. Eller sagt med andre ord: Man kan godt gå i byretten og få dom for, at afskedigelsen er usaglig, men man kan ikke få noget for det. Og så giver det sjældent megen mening at anlægge en sag. For mange opleves det som, at man i realiteten har en prøvetid på et år og ikke ”bare” de tre måneder, som er almindelig.
- Det er en helt urimelig og dybt forældet bestemmelse, siger KS’ formand Per Lindegaard Hjorth.
- - Det giver arbejdsgiverne en oplagt mulighed for at spekulere i at afskedige inden man har været ansat i et år. Det overrasker rigtig mange af vores medlemmer og er stødende for retsbevidstheden. Pointen er ikke, at man ikke skal kunne afskedige sagligt. Selvfølgelig kan der være saglig grund til at afskedige også inden for det første år. Men der er altså også tilfælde, hvor der ingen saglighed er i afskedigelsen og hvor der er en helt kunstig og urimelig forskel mellem om afskedigelsen sker efter 10 eller 14 måneders ansættelse. Det ser vi desværre alt for tit, og det bør der gøres noget ved.
Formandens synspunkt støttes af statistikken over sager, som KS behandler for medlemmerne: Antallet af afskedigelser inden for det første års ansættelse er steget markant hen over de seneste år og udgør nu cirka hver ottende afskedigelse. Naturligvis er ikke alle usaglige – men mange er. Et konkret eksempel er en KS’er, som blev afskediget umiddelbart inden medlemmet havde været ansat i et år. Officielt med begrundelsen omstruktureringer, hvilket kan være en saglig grund. Men i virkeligheden blev der ansat en anden i stillingen med de samme arbejdsopgaver. Og så er det selvfølgelig ikke sagligt mere. KS’ vurdering var, at vi ville kunne vinde en sag om usaglig afskedigelse, hvis medlemmet havde været ansat i over et år. Men under et år gav det ikke mening at forfølge sagen ved domstolene, da medlemmet ikke kan få en godtgørelse.
- Som i alle andre afskedigelsessager, gør vi alt hvad vi kan, for at indgå aftale om vilkår, som givet omstændighederne er tilfredsstillende. Men nogle gange er det ikke muligt at nå en aftale og så går vi til domstolene. Og der har vi brug for et lovgrundlag, som sikrer, at er en fyring usaglig, så skal det koste. Så simpelt er det, siger Per Lindegaard Hjorth.
Formanden har også bud på, hvad der skal ske: Der skal ske ændringer i funktionærloven. Og det er mildt sagt på høje tid. For ikke alene bestemmelsen om godtgørelse (eller mangel på samme!) trænger til at blive ændret – hele loven trænger til et serviceeftersyn og blive bragt ind i det 21. århundrede.
Per Lindegaard Hjorth peger på de igangværende trepartsforhandlinger som et oplagt sted at starte: - Trepartsforhandlingerne hverken kan eller skal udelukkende handle om integration. De skal handle om emner, som betyder meget for arbejdsmarkedets parter og som også har en lovgivningsvinkel. Og her er det i min optik svært at finde et mere oplagt emne end funktionærloven. Indrømmet – det er et vanskeligt og tidskrævende arbejde. Men så meget desto vigtigere at komme i gang – det har vi også foreslået før. Konkret bør et af resultaterne af trepartsforhandlingerne være, at der bliver nedsat en funktionærlovskommission. Det vil vi i KS gøre alt, hvad vi kan, for sker.