7 råd om god forskningskommunikation
Nyt kodeks om kommunikation af forskning: Retningslinjer fra Danske Universiteter leverer 7 råd for god forskningskommunikation. Sådan bør universiteter og kommunikationsfolk fortælle om ny forskning til offentligheden.
Interesseorganisationen Danske Universiteter har udarbejdet et forslag til et fælles kodeks for ansvarlig forskningsformidling på de otte danske universiteter.
Kodekset, eller retningslinjerne, ligger i forlængelse af Det nationale adfærdskodeks for integritet i dansk forskning, der blev udarbejdet af Danske Universiteter og Uddannelses- og Forskningsministeriet i 2015.
Baggrunden for det nye kodeks er, at dansk forskning i dag har et højt troværdighedsniveau. Men i en tid, med fake news og en stigende informationsforvirring er det nødvendigt, at fastholde forskningens pålidelighed.
Derfor prøver vi nu at formulere en række retningslinjer eller gode råd for området, der kan tjene som inspiration, så god forskning fortsat vil blive kommunikeret præcist og ansvarligt hele vejen fra forsker til offentlighed,” siger formand for arbejdsgruppen og professor ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling ved Københavns Universitet Klemens Kappel.
Kodeksets punkter er ikke bindende regler. Det er nærmere en hensigtserklæring, som det nu er op til universiteterne selv at arbejde ind i hverdagen.
De 7 gode råd:
1. Korrekthed
Når forskning kommunikeres, skal indholdet være korrekt og give en forståelse, som passer til resultaterne.
2. Relevans
Forskningskommunikation bør inddrage alle forhold, der er relevante for modtagerens forståelse af resultaterne. Det gælder både deres betydning, proportionerne og sammenhængen, de indgår i.
Der bør henvises til selve forskningen og nogle gange også til anden relevant forskning.
3. Usikkerhed
Det bør være tydeligt, hvilke metoder og antagelser forskningsresultater og vurderinger er baseret på, og hvilke usikkerheder der er knyttet til dem.
4. Videnskabelig status
Forskningskommunikation bør forklare den pågældende forsknings status i det relevante videnskabelige miljø. Har resultaterne bred opbakning, eller afviger de fra den generelle konsensus på området? Er det foreløbige resultater, eller er de offentliggjort i videnskabelige kanaler - og hvilken status har de kanaler?
5. Ophav
Forskningskommunikation bør gøre det klart, om forskere beretter om viden, som stammer fra dem selv eller andre dele af videnskabens verden.
6. Perspektiv
Når forskere udtaler sig i samfundsdebatten, bør det være tydeligt, om et perspektiv er baseret på en viden eller en holdning, og om den er relateret til forskerens forskningsområde eller ej.
7. Interessekonflikter
Forskningskommunikation bør beskrive alle forhold, der kan skabe interessekonflikter omkring forskningen eller den enkelte forsker. Det kan f.eks. være finansiering af forskningen, patentansøgninger, royalty, virksomhedssamarbejder, inhabilitet.