7 værktøjer, der gør det nemmere at komme i gang med kunstig intelligens

/files/assets/news/ai-vaerktojer.jpg
12. april 2023
Af Ask Lehrmann

Overvejer du at bruge kunstig intelligens, privat eller til arbejde? Så er der her en række værktøjer, som du kan prøve af, så du kan se om det er noget for dig at gå i gang med nu.

Kunstig intelligens fylder meget i den offentlige debat, og rundt på mange arbejdspladser, for det giver nærmest uendelige muligheder til at løse opgaver på nye måder. Men som med så mange værktøjer, der er smarte på papiret, kan den slags nye værktøjer være svære at forstå, bruge eller huske at få integreret i sin dagligdag.

Vi vil i denne artikel gennemgå en række værktøjer, som kan gøre kunstig intelligens lidt nemmere at integrere – og måske give dig lidt inspiration til, hvordan kunstig intelligens kan gøre dit liv lidt nemmere på forskellige måder. Ikke alle værktøjerne er gratis, men de fleste giver mulighed for at prøve det af, så man kan se om det er noget man kan se sig selv bruge i fremtiden.

1. Skriv bedre mails og få effektive søgninger - ChatGPT Everywhere

ChatGPT Everywhere er en udvidelse til Chrome-browseren, som giver dig nem og hurtig adgang til tekstværktøjet ChatGPT i alle situationer, hvor du er online. Programmet vil give dig ChatGPTs forslag til svar, når du laver en Google-søgning, det kan hjælpe dig med hurtigt at formulere mails, eller bare give dig lynhurtig adgang til ChatGPT direkte i din browser.

2. Få bedre styr på dine filer og historik - Heyday

Heyday er en AI-dreven udvidelse til din browser, som kort sagt husker ting for dig. Den holder styr på hjemmesider, du har besøgt, søgninger du har lavet, filer du har åbnet, sociale medier du har besøgt og meget andet, og gemmer det i en krypteret og personlig lokal vidensbank. Den vil så kunne krydsreferere emner, filer, artikler og meget andet, og hjælpe dig med at finde filer du mangler, artikler eller opslag du har læst, eller meget andet.

3. Få styr på formularerne i Excel - Excel Formula Bot

Ville du gerne kunne lidt flere ting i Excel, uden at skulle grave ned i, hvordan man præcis formulerer ting, så programmet forstår dem? Excel Formula Bot er et smart værktøj, som gennem tekst-AI lader dig lynhurtigt skrive formularer til Excel eller Google sheets, alene ved at beskrive hvad det er du gerne vil opnå. Formula Bot kan endda også give dig forklaringer på, hvordan noget virker, eller ændringer til eksisterende formularer.

4. Få hjælp til at kondensere artikler – Scholarcy

Scholarcy er et onlineværktøj til at lave resuméer af tekster. Om det er et kapitel af en bog, en forskningsartikel eller en rapport, kan den på få minutter lave en opsummering af en længere artikel, hvor den forsøger at kondensere nøgleoplysninger, grafikker og andet. Det kan derfor være et stærkt værktøj til journalister og kommunikatører, hvis du skal danne dig et hurtigt overblik over en stor mængde information.

5. Kunstig intelligens til at lave kreative reklamer og annoncer – AdCreative.ai

AdCreative er et program, som kan hjælpe fra start til slut i processen med at lave kreative annoncer. Ved hjælp af AI hjælper den med alt fra test af idéer til copywriting, grafik og analyse og konvertering. Der er derfor tale om det tætteste man kan komme på en ”full service”-løsning til at løse markedsføringsudfordringer, og derfor måske særligt en hjælp, hvis man sidder meget alene med marketingopgaver og mangler inspiration eller hjælp til bestemte opgaver.

6. Vær fri for ’øh’ og ’uh’ i dine podcasts – Cleanvoice

Er du også træt af at sidde og rydde op i podcastoptagelser og lydfiler? Cleanvoice giver en lang række værktøjer, som gør det nemmere at rydde op i mange af de lyde som forstyrrer en optagelse – fra smasken til fyldord og lange pauser.

7. Få sparring på din storytelling – /Subtxt

Subtxt er et specialiseret værktøj, som gennem en kombination af kunstig intelligens og en forståelse af narrative frameworks hjælper med at skrive historier og teste koncepter - om det er til en kampagne eller den bog man altid har ville skrive.

Illustration: Midjourney

OK24
Løn og ansættelse
offentligt ansat

Massivt JA til OK24 fra KSerne

98,86 % stemte JA til de nye offentlige overenskomster ved urafstemningen blandt de offentligt ansatte KS’ere. 45,12 % af de stemmeberettigede afgav deres stemme. Og med et samlet ja fra akademikerorganisationerne, er overenskomstfornyelsen nu i hus.

Job og karriere

Stå stærkt i jobsøgningen med en tydelig rød tråd

En tydelig profil kan få dig langt i din jobsøgning. Byg din profil op over tre til fem spidskompetencer og lad dem gå igen igennem dit materiale. Så kommer du til at fremstå troværdig og tiltrækkende. Læs her, hvordan du kan få dine kompetencer til at gå igen i forskellige dele af din jobsøgning.

Løn og ansættelse

Jo før, I får fastlagt sommerferie, jo bedre

Selv om det ikke helt kan ses på vejrudsigten, skal du snart på sommerferie og det er på høje tid, at du og dine kollegaer får planlagt den.

Edit page