30. august 2017

4 grunde til, at I skal til at komme i gang med video

Mange virksomheder er lidt forsigtige med videoproduktion – hvilket der er gode grunde til. Det kan virke uoverskueligt at producere, man kan frygte det vil koste store økonomiske investeringer, og man kan være i tvivl om kvaliteten i alt fra skuespil til selve videoen. Men videomarkedsføring skaber resultater og er kommet for at blive, og der er mange gode grunde til at komme i gang med video. Vi giver her et bud på, hvorfor din virksomhed bør komme i gang med onlinevideo.

1.    Videoindhold behøver ikke være dyrt eller teknisk uoverskueligt

Hvor man før i tiden skulle bruge dyrt udstyr og mange års erfaring for at lave noget der så bare nogenlunde professionelt ud, er det efterhånden muligt at lave video uden store investeringer. Mange begynder med en god mikrofon og et enkelt kamera, og nogle bare med en I-phone og en god idé. Redigering kan laves med gratis og intuitive programmer, og hosting er gratis på en lang række hjemmesider. Den vigtigste investering er tid: Tid til at researche, tid til at lære teknikken, tid til at afprøve, og tid til at lære hvad der virker. Undersøgelser peger nemlig på, at brugere er mere kritiske omkring kommunikation end kvalitet – så hvis i har et godt og klart budskab, skal resten nok følge med.

2.    Videoer virker på nærmest alle digitale platforme
Videoer er blevet nemme og intuitive at integrere på tværs af alle jeres kanaler: Om det er på jeres hjemmeside, jeres intranet, jeres nyhedsbreve, Facebook, Instagram, Snapchat eller Youtube er der mulighed for at dele videoer, som nemt kan tilgås på både PC, mobil og tablets. Det giver også god mulighed for, at jeres brugere selv har mulighed for at dele jeres videoer, og at de derfor kan spredes organisk gennem platformenes egne kanaler – og dermed få mere synlighed end en artikel ofte ville kunne. Sørg dog for, at jeres videoer er designet til dette, og er at i er forberedt på at ’miste kontrollen’ over hvor og hvornår jeres videoer bliver brugt.

3.    Videoer tilbyder nærmest uendelige muligheder og formater for indhold
Vil i lave en produkt spotlight, en sjov sketch som fremhæver jer som virksomhed, en faglig beskrivelse af et af jeres tilbud, et oplæg til debat, eller en ’behind the scenes’ på jeres virksomhed? Videoer har en lang række muligheder for opsætning og indhold, som andre medier mangler. Det er derfor et af de mest fleksible kreative og strategiske kommunikationsværktøjer, og der er aldrig langt fra ’den gode idé’ til et interessant produkt. Sørg for at jeres personlige præg skinner igennem, og vær ikke bange for at tage nogle chancer.

4.    Videoer kan være et godt supplement til, eller platform for, materiale der er tungt eller utilgængeligt
Mange virksomheder arbejder med det problem, at information om deres produkter eller kerneydelse kan virke kompliceret overfor nye modtagere, eller kræver lang tid og meget opmærksomhed at sætte sig ind i. I en medieverden hvor brugere bliver stadig mere utålmodige og kritiske, kan video virke som en god måde at holde modtagerens opmærksomhed, eller fungere som en introduktion eller appetitvækker til resten af jeres tilbud eller materiale. Om I vil lave en 20 sekunders introduktionsvideo eller et 30 minutters webinar, har gode videoer en særlig evne til at holde på modtageren og klart formidle jeres budskab.