9. september 2015

30 minutters gåtur kan redde din arbejdsdag

30 minutters gåtur kan redde din arbejdsdag
Ny dansk forskning viser, at bare en halv times gåtur tre gange om ugen øger din begejstring, evnen til at slappe af og nedsætter følelsen af nervøsitet og stress betydeligt. Kort sagt; du kommer i bedre humør.
- Det er et vigtigt resultat, fordi humørændringer kan have konsekvenser for produktiviteten på arbejdspladsen. Men også for den enkelte er det utrolig vigtigt, fordi vores humør er en meget stor del af vores velvære, og velvære ved vi fører helsefremmende aktiviteter med sig. Med andre ord: Jo bedre vi får det af at gå en tur, des mere sandsynligt er det, at vi vil blive ved med at gå, og jo sundere bliver vi, både fysisk og psykisk, siger ph.d. Cecilie Thøgersen-Ntoumani, professor ved Curtin University i Australien.
Cecilie Thøgersen-Ntoumani har lavet sin undersøgelse på 56 ansatte ved University of Birmingham, hvor hun selv tidligere har været ansat.
Ingen af deltagerne rørte sig synderligt til daglig, men gennem 10 uger skulle de i tre hverdage, samt to gange i weekenden, gå en tur udenfor i 30 minutter. Det er den anbefalede minimumsgrænse for, hvor meget man bør røre sig om dagen.
To dage om ugen rapporterede deltagerne gennem en app om deres følelser, både morgen og eftermiddag. Appen gjorde det muligt at få følelserne indrapporteret, mens de var i så frisk erindring som muligt; en fejlkilde, som andre forskningsprojekter har haft svært ved at komme ud over.
Analyser af deltagernes svar viste, at de alt i alt oplevede bedre humør end en tilsvarende kontrolgruppe, der ikke drog af sted på samme vandring i frokostpausen. Men også at de enkelte deltagere i gå-gruppen oplevede mindre nervøsitet på en arbejdsdag med gang, end på andre arbejdsdage hvor de holdt numsen i kontorstolen.
På grund af indviklede beregninger og analyser er det ikke til at sætte præcise tal på forbedringerne. Men Cecilie Thøgersen-Ntoumani skønner over for Videnskab.dk, at de groft sagt svarer til, at man klatrer et halvt trin til op ad en humørskala, der går til 5 – for eksempel fra 2 til 2,5 eller fra 3,5 til 4.
Kilde: videnskab.dk

Jo flere højtuddannede, jo mere innovation
Hvis en stor andel af medarbejderne er højtuddannede, stiger sandsynligheden for, at en offentlig arbejdsplads finder på nye og bedre måder at servicere borgerne på. Og det gælder, uanset om kerneydelsen er børnepasning, undervisning eller paragraffortolkning. Sådan lyder konklusionen i en ny analyse fra Center for Offentlig Innovation (COI), baseret på tal fra Innovationsbarometeret og Danmarks Statistik.
- Vi har længe kendt til en sammenhæng mellem uddannelse og innovation i den private sektor, men man har ikke vidst, om det samme gjaldt for det offentlige – ganske enkelt fordi, man ikke har haft tallene. Men det har vi så nu”, siger chefkonsulent Ole Bech Lykkebo fra COI.
Kilde: coi.dk

Europa er i reklame-hopla
Optimismen inden for reklame og marketing er vokset voldsomt i første halvår 2015, lyder det fra EU-Kommissionen.
Ifølge den nye rapport med titlen The European Advertising Business Climate Index, der er baseret på svar fra 43.000 virksomheder i de 28 EU-lande, er indekset på seks måneder løftet fra -2 til +15.
Efterspørgslen efter kommerciel kommunikation er vokset fra +7 til +14, hvilket i øvrigt er parallelt med beskæftigelsen, der er vokset fra -4 til +5. Reklameindustrien vurderer selv, at efterspørgslen på ydelserne vil eksplodere hen over året (+21), og de begynder også at hyre kompetencer (+4) i det næste halve år.
Det er interessant, at Italien er gået fra et særdeles negativt klima (-15) til en meget positiv holdning (+18), mens Slovakiet (+45), Tyskland (+38), Spanien (+31) og England (+25) topper optimisme-listen – blandt de store lande.
I bunden ligger ikke overraskende Grækenland (-31), mens de franske virksomheder (-12) også er pessimister. Virksomhederne har haft tre svarmuligheder i EU-Kommissionens undersøgelse:
Regner de med, at fx efterspørgslen stiger, er uændret eller falder de nærmeste tre måneder – og så fremdeles i de andre spørgsmål, altså et enkel men dog præcis beskrivelse af holdningerne.
På tværs af alle regioner er det efterspørgslen, der primært driver forretningen, mens finansielle muligheder eller hindringer er på andenpladsen, lyder det i rapporten.
– Det er for tidligt at spå, om optimismen er en blivende trend, men analysen fortæller klart, at reklameindustrien er klar til at investere i de forskellige medier og kanaler, hvilket igen fortæller os, at annoncørerne er villige til at investere i deres brands, lyder det David Patton, President of The European Association of Communications Agencies (EACA).
Kilde: markedsforing.dk

Små og mellemstore virksomheder fastholder traditionel markedsføring
Når små og mellemstore virksomheder (SMV) skal markedsføre sig i dag, bruger de primært de traditionelle markedsføringsværktøjer. Markedsføring via netværk, mund-til-mund-anbefalinger, messer og events samt mail og telefon er nemlig stadig det mest anvendte. Det viser Eniro Danmarks årlige SMV-undersøgelse.
Mere end 600 danske virksomheder har deltaget i undersøgelsen, og her svarer godt fire ud af ti af de adspurgte ledere, at de primært markedsfører deres virksomhed ved at deltage i messer, events og lignende, mens cirka tre ud af ti svarer, at de hovedsageligt benytter sig af mund-til-mund, netværk, mailkampagner og telemarkedsføring. Tallene er i store træk de samme som i en lignende undersøgelse fra sidste år.
- Til trods for al snakken om nye former for digital markedsføring ser det ikke ud til, at der er ved at ske et stort skift i virksomhedernes måde at markedsføre sig på. Der er højst tale om en langsom omstilling. Det er da også fornuftigt ikke at omlægge sin markedsføring hurtigere, end at man kan nå at få en ordentlig strategi på plads. Så kan man til gengæld nå langt med en målrettet lokal indsats, siger Allan Jakobsen, der er administrerende direktør i Eniro Danmark, som bl.a. står bag Danmarks største lokale søgetjenester, Krak og De Gule Sider.
Samtidig viser undersøgelsen, at virksomhederne har bremset deres brug af sociale medier. Eksempelvis er der siden sidste år ikke sket nogen væsentlige ændringer i, hvor mange små og mellemstore virksomheder der har en profil på Facebook, og brugen af annoncering på Facebook er endda gået lidt tilbage.
Kilde: eniro.dk