3 øvelser, når du skal være kreativ på kommando

/files/assets/news/bruce-mars-fwvmhua_wby-unsplash-(1)-1723708245.jpg
14. august 2024
Af Ask Lehrmann

Der er heldigvis nogle tips og tricks der kan hjælpe, hvis du er nødt til at være ’kreativ på kommando’. Så grib fat i en blyant og et blankt stykke papir, blok et kvarter af i din kalender, og prøv en af disse 3 øvelser.

Jeg tror nærmest alle kender det: Man skal i gang med en kreativ proces – en artikel til et nyhedsbrev, et kreativt opslag på de sociale medier, eller et pitch til en kampagne. Men så snart det tomme Word-dokument er åbent foran en, er der tomt for inspiration. Og så kan det hurtigt virke som en lang arbejdsdag, når arbejdstiden afhænger af ens evne til hurtigt at producere noget nyt, sjovt eller anderledes.

1. Mind mapping

Mind mapping er en klassisk visuel teknik, der hjælper med at organisere tanker og idéer. Det er særligt brugbart, når man vil finde inspiration til nicher indenfor et emne, eller kortlægge ting, man måske ikke havde overvejet. En mind mapping øvelse kan være så simpel som:

  • Skriv et centralt tema, problem eller emne i midten af et blankt stykke papir. Eksempelvis ”Ny kampagne for medarbejderengagement”.

  • Tegn grene ud fra temaet, som repræsenterer aspekter eller relaterede idéer. Det kunne eksempelvis være ”Kampagnens formål”, ”Målgrupper”, ”Indhold”, ”IT-løsninger”, eller alle andre ting du finder på som bør være en del af kampagnen.

  • Fortsæt med at tilføje flere lag af grene for at udforske disse idéer dybere. Under ”Målgrupper” kunne du eksempelvis tænke i særlige medarbejdergrupper eller teams, under ”IT-løsninger” i bestemte programmer/platforme eller implementering, og under ”Indhold” i events, kommunikation, konkurrencer eller andet.

Vær ikke kritisk i processen, men skriv alle de ting ned, du kommer på. Du vil hurtigt opdage, at det at få idéer ned på papir kan hjælpe med at sætte gang i tankerne og inspirationen.

2. Omvendt brainstorm

En omvendt brainstorm er et værktøj, som handler om at vende noget negativt til noget positivt – at vi ofte er gode til at se mange detaljer i problemerne, men ikke i at finde løsningerne. Den handler derfor om at se på, hvorfor ting ikke fungerer, og komme på idéer til at gøre ting værre i stedet for bedre. En omvendt brainstorm kunne eksempelvis være:

  • Identificer et problem, du gerne vil løse. Eksempelvis ”Lave klikrater på vores nyhedsbrev”.

  • Brainstorm om, hvordan du kunne gøre problemet værre, med udgangspunkt i din viden og best practice. Måske at gøre nyhedsbrevet 50 sider langt, så ingen kan finde frem til pointen. At skrive overskrifter, som fortæller intet om indholdet. Eller at skrive hele nyhedsbrevet i en nedladende tone.

  • Vend til sidst disse idéer om, for at finde mulige løsninger. Måske nyhedsbrevet skal forkortes, så der gives mere plads til det, kunderne er mest interesserede i. Måske overskrifterne skal sælge indholdet bedre. Måske tonen skal være anderledes – mindre professionel og mere i øjenhøjde.

3. Sæt begrænsninger og benspænd

Nogle gange kan det hjælpe en kreativ proces på vej, at man tvinger sig selv til at gå anderledes til en opgave. At sætte benspænd og begrænsninger for en selv kan nemlig sikre, En øvelse kunne eksempelvis være:

  • Start med en opgave, du skal løse, eksempelvis at skrive en artikel til et nyhedsbrev.

  • Indfør en regel eller benspænd. Måske hele din artikel kun må fylde en halv side, eller din overskrift kun må være 5 ord, så din pointe skal være helt skarp. Du kan skrive artiklen med en omvendt struktur, så du starter med konklusionen og arbejder dig baglæns til introduktionen.

Foto Bruce Mars

KS
Fusion

OBS: Du modtager en vigtig mail om din kontingentbetaling igen i morgen

Hvis du betaler dit kontingent via en PBS-aftale, og du endnu ikke har givet samtykke til, at det kan fortsætte i DM, håber vi, at du vil give os samtykket, når du får den sidste mail om dette i morgen. Vær opmærksom på, at mailen kommer fra en anden mailadresse, end du er vant til.

Fusion

Janne Gleerup er valgt til forperson i DM fra 2025

Den nye forperson i DM fra årsskiftet er Janne Gleerup. Janne er 50 år, uddannet cand.mag., ph.d. og arbejdsmarkedsforsker på RUC.

Løn og ansættelse

OK26: Akademikerne melder sig ud af Forhandlingsfællesskabet

Akademikerne har valgt at udtræde af Forhandlingsfællesskabet. Det betyder blandt andet, at akademikerorganisationerne ved OK26 på det kommunale og regionale område skal forhandle alle aftaler selv.

Edit page