”Vi ansætter ikke nogen fra gaden uden erhvervserfaring”

Foto / Camilla Utke Schiøler

Relevante studiejob har ”meget positiv indflydelse” på karrieren, mener tre ud af fire k-studerende i KS’ nye undersøgelse. Tre branchekendere fra bureauet Advice, KS og KU bekræfter – uddannelse og studiejob bør komplementere hinanden, siger de.

Det er en rigtig god ide at tage et studierelevant studiejob, hvis man vil hurtigt i gang med karrieren efter sin kommunikationsuddannelse. 
Det vurderer størstedelen af de k-studerende, der deltog i en undersøgelse, som Kommunikation og Sprog (KS) og det datajournalistiske medie Bias gennemførte i maj og juni 2018. 
I undersøgelsen vurderer 76% af de adspurgte, at studiejob har ”meget positiv indflydelse” på jobmulighederne efter uddannelsen. 
85% fortæller, at de har et studiejob, og blandt dem har 63% et studierelevant studiejob. Der var tale om et frivillig survey, der blev sendt ud til over 2.000 studerende medlemmer af KS. Den blev også delt på sociale medier. 539 studerende besvarede undersøgelsen i maj og juni.

Tre branchekendere bekræfter
De studerendes vurdering vækker genklang hos kommunikationsbureauet Advice, på Københavns Universitet (KU) og hos KS.
”Vi ansætter ikke nogen fra gaden uden erhvervserfaring,” fortæller Ralf Lodberg, partner i Advice.
Formand for KS, Per Lindegaard Hjorth, bekræfter:
”Et studierelevant job er den nemmeste vej til et job efter uddannelsen,” vurderer han. 
Og Gitte Gravengaard, fagkoordinator for Kommunikation på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på KU, er på linje:
”Min fornemmelse er, at både arbejdsgivere og studerende prioriterer studiejob højt,” siger hun.

Får mere og mere fokus
Hos både KU og KS vurderer man, at fokusset på relevante studiejob har været støt stigende.

”Vi ser i stigende grad, at de studerende er glade for de her studiejobs, og at de prioriterer det,” siger Gitte Gravengaard.
”Jeg har ikke tal på, om der er flere, der har relevant s  tudiejob end for fem år siden. Men jeg oplever, at der er et fokus på det. Og de folk, jeg taler med i branchen, siger også, at de rigtig gerne vil have nyuddannede, som har erfaringer fra kommunikationsbranchen,” fortæller hun.
Da Per Lindegaard Hjorth var studerende for mere end 20 år siden, fokuserede man langt fra lige så meget på relevante studiejob, husker han.
”Jeg tror, det er taget til. Og jeg tror, det har noget at gøre med, at man er kommet frem til en erkendelse af, at det er lettere at komme i job efterfølgende, hvis man har haft et relevant studiejob,” siger han.
I øvrigt har tre ud af fire i studielivsundersøgelsen været i praktik eller planlægger at komme det. 

Godt eller skidt, at studiejob fylder så meget?
I undersøgelsen fortæller de studerende, der har et studiejob, at de i gennemsnit bruger 13 timer om ugen på jobbet. Og det store fokus på studiejob har nogle konsekvenser.
7% siger, at arbejdstiden ”i høj grad” går ud over studiet, mens 56% svarer, at arbejdet ”i nogen grad” går ud over studietiden.
Og 18% af de kvindelige studerende, der har et studiejob, føler sig ”i høj grad” presset på jobbet, mens tallet ligger på 5% for mændenes vedkomne.
Per Lindegaard Hjorth er både glad på de studerendes vegne – og en smule bekymret.

”De studerende gør faktisk det, vi siger, de skal gøre: At få et studerelevant job,” siger han og fortsætter:
”Jeg er overbevist om, at det er en fordel for de studerende, at de har et studierelevant job. De kommer først i jobkøen, og de lærer at omsætte deres færdigheder til noget konkret. Men det er selvfølgelig et problem, hvis det bliver for meget, og hvis de bliver stressede.”
Men i bund og grund er det sundt at have et studierelevant job, vurderer han.

”Jeg har mødt mange studerende, der er enormt glade for at have et studiejob, fordi de pludselig kan se, hvad de kan bruge det, de lærer, til. Det er også medvirkende til, at de føler, at de er med til at skabe en værdi,” siger han.
Gitte Gravengaard ser også først og fremmest trenden som en positiv ting.
”Jeg synes, kombinationen af teori og praksis er fabelagtigt. Det er derfor, vi tilskynder de studerende til at tage praktik og elsker, når de har studiejob. De får en forståelse for – og prøver at have deres daglige gang i – den dagligdag, de skal ud  i. Kombinationen af teori og praksis er den måde, vi uddanner de stærkeste studerende på,” siger hun.

Er universiteterne gode nok?
I studielivsundersøgelsen fik de studerende også spørgsmålet:
”Klæder universitetet dig godt nok på til din fremtidige karriere?” 
14% svarede ”i høj grad”. 63% svarede ”i nogen grad”, mens resten svarede ”i ringe grad” eller ”slet ikke”.
Er det et problem, at uddannelserne ikke klæder de studerende bedre på?
Ikke nødvendigvis, mener Ralf Lodberg.

”Man skal passe på, at man ikke sætter videregående uddannelse og praksis i kontrast til hinanden. Det, at man anser studiejob og praktik som enormt positivt og adgangsgivende, er for mig ikke i kontrast til en videregående uddannelse. Det er et supplement og komplementaritet,” siger han og uddyber:
”Når du får en uddannelse, har du fået noget ind på kontoen. Og på et eller andet tidspunkt siger du: ’Gud, det var da det, jeg læste om dengang.’ Det er dét, videregående uddannelser skal give os: perspektiv på verden.”

Praksis vinder frem i undervisningen
Ralf Lodberg kommer altså ikke med nogen større kritik af universiteterne, men siger:
”Hvis man skal arbejde som kommunikationsmedarbejder eller -rådgiver, skal man bevise, at man kan levere nogle resultater på et relativt operationelt niveau. Der bliver man godt ’preppet’ på et studiejob, og her giver universiteterne nok ikke så meget på den korte bane.”
Gitte Gravengaard understreger, at uddannelserne allerede arbejder på sagen – og har gjort det længe.

”Det står i KU’s strategi, at vi skal have praksis ind i undervisningen. Hele den her ’praksisrettethed’ er en tendens, vi har set i universitetsverdenen længe. Og de sidste 10 år har vi udviklet koncepter for, hvordan vi kan blive mere praksisrettede,” fortæller hun og uddyber:
”Det er en stadig udviklingsproces, hvor vi bliver dygtigere og dygtigere til at koble teori og praksis og sparrer med hinanden om det.”
De studerende på KU arbejder for eksempel med cases fra den virkelige verden. 

”Vi arbejder rigtig meget med at have rekvirenter udefra. Det kunne være et dagblad, der gerne vil have bedre fat i de unge læsere. Så kommer chefredaktøren og fortæller om problematikken, og så har de studerende 14 dage. Derefter hører han på, hvad de har præsteret, og så afleverer de et ’executive summary’,” fortæller Gitte Gravengaard.
Hun fortæller, at de studerende også arbejder med ’mega cases’: Virksomheder, der er knyttet til længerevarende undervisningsforløb.

TEMA: Studieliv
Tekst / Thomas Møller Larsen, Rune Eklund Meidell  og  Niels Christiansen

Artiklen er oprindeligt tryk i KOM magasinet nummer 113, august 2018