Mentorprogram

Ønsker du faglig og personlig udvikling gennem individuel sparring? Så er du havnet det rette sted.


I KS’ mentorprogram har du mulighed for at udveksle erfaringer og derigennem fokusere på din karriereudvikling. Formålet med programmet er at skabe et fortroligt læringsrum, hvor mentee, i samarbejde med sin mentor, kan udforske egne ambitioner, færdigheder og muligheder. Mentor er en erfaren sparringspartner, der får mulighed for at udbygge sine lederkompetencer og kommunikative evner, ved at dele ud af sine erfaringer.  

Mentorprogrammet er for KS’ færdiguddannede medlemmer i arbejde, der ønsker sparring om brancheskift, jobindhold, work-life balance eller noget helt fjerde.

Det praktiske

Mentor og mentee kan vælge at mødes fysisk og/eller have online møder. Forløbet varer et halvt år, hvor mentor og mentee mødes minimum fire gange. Der matches én gang om året.

Vigtige datoer:

  • Onsdag den 20. oktober 2021 klokken 12:00:
    Tilmeldingsfrist til programmet
     
  • Tirsdag den 26. oktober 2021 klokken 17:00-18:30:
    Online introduktionsmøde for mentorer 
     
  • Onsdag den 3. november 2021:
    Mentorforløbet starter


Bliv mentor

Bliv mentee
 

Kontakt
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte frivillighedskonsulent Natasha Jackowski på tlf. 3348 8924 eller mail nhj@kommunikationogsprog.dk.