Drømmer du om at kaste dig ud i livet som selvstændig eller freelancer? Men ved du ikke helt, hvordan du kommer i gang? Så er denne workshop noget for dig! Også hvis du vil freelance under dit studie eller overvejer at blive din egen chef efter dit studie.
Du bliver klogere på:
- Økonomi
- SoMe og
- Salg
Du behøver ikke en hjemmeside, visitkort, en virksomhedsplan, en omfattende konkurrentanalyse, flere tusinde følgere eller en uddannelse mere. Du behøver heller ikke at være perfekt. Succesen kommer igennem massiv handling, evaluering og masser af mod. Det handler om at tage det næste bedste skridt! Igen og igen.
Få i løbet af 1,5 time taget det første skridt imod din drøm om at blive selvstændig! Du får masser af inspiration, et overblik over hvad du kan kaste dig over af opgaver samt en vished om, at det hele nok skal gå!
Du møder Therese Waltersdorff
Therese har en lang kommerciel karriere bag sig fra mediebranchen, senest Dagbladet Børsen, og arbejder i dag som selvstændig underviser, facilitator, mødeleder og coach med fokus på forbedringsprocesser.
Hun er forfatter til bøgerne: ”Guuud, har vi møde i dag…?”, ”Oh, Crap! Is That Meeting Today...?”, ”Pixibog i onlinemøder” og arbejdshæfterne: ”Personlig branding”, ”Sådan styrker du dit netværk” og ”Idé til handling”. Desuden har hun podcasten ”Idé til handling”.