Webinar: Sådan skriver du nyhedsbreve, der bliver læst, husket og handlet på

Webinar

Kathrine Louise Nielsen er copywriter og arbejder for bl.a. Morten Münster og Christina Klitsgaard. Hun har undervist over 500 mennesker i større virksomheder og offentlige organisationer i at skrive tekster, der skal få folk op af stolene, og hun har tidligere holdt populære oplæg om både copywriting og adfærdsprincipper for medlemmerne i Kommunikation og Sprog. 

I Kathrines oplæg finder du ud af: 

• Den afgørende forskel mellem et blogindlæg og et nyhedsbrev – og hvorfor konverteringen på dit nyhedsbrev styrtdykker, når du ikke bruger denne viden til din fordel. 

• Hvilke 4 elementer der skal med i en overbevisende e-mail, og hvilket element næsten ingen mennesker kan finde ud af at skrive (og nej, det er hverken emnelinjen eller teksten på din call to action-knap) 

• Hvilke nøje udvalgte adfærdsprincipper, de brugte i salget af Morten Münsters onlinekursus Masterclass i Adfærdsdesign i 2022. 

Oplægget er især relevant for dig, der er ansvarlig for nyhedsbrevene i den organisation, hvor du arbejder – eller blot er nysgerrig på, hvordan I kan skabe endnu flere resultater med e-mail-markedsføring.

Praktisk information

Dato:
torsdag, 13. april 2023
Tidspunkt:
09:00 - 10:00
Adresse:
Online
Sted:
Online
Pris:
Gratis

Andre kurser og arrangementer du måske kunne finde interessant

Edit page