Vil du opleve tilblivelsen af et teaterstykke LIVE og netværke med fagfæller?

Event

Normalt er replikkerne og handlingsforløbet i et teaterstykke forudbestemt og nøje indstuderet – men ikke til Write Faster.

Det er en helt særlig forestilling på Teater Katapult, hvor der er vendt op og ned på teaterets genre – stykket skrives nemlig live.

Dramaturgikerne og skuespillerne kommer for alvor på prøve, for ingen af dem ved, hvordan stykket ender, når først det går i gang. Og ingen af dem ved faktisk heller ikke, hvordan det starter – hele stykket udtænkes nemlig først i det øjeblik, det går i gang. Der er ingen rewrites og ingen kære mor – kun fantasiens kraft og evnen til at improvisere.

Var det noget med en aften i netværkets tegn?

Den særlige disciplin gad vi frivillige i bestyrelsen hos KS Region Midtjylland godt opleve – og vi vil gerne invitere dig med. Vi forudser, at det bliver både underholdende og nervepirrende at følge med i, hvilken retning stykket mon bevæger sig i.

Vi skal naturligvis også hygge os og netværke i ægte KS-ånd. Vi mødes derfor først på Spiselauget i hjertet af Godsbanen, hvor vi har bestilt lækker aftensmad til alle mand. Den skal vi nyde i hinandens selskab, inden vi bevæger os nogle få hundrede meter over til teateret og gør os klar til en vild oplevelse. Vil du have mulighed for at påvirke teaterets handling, kan du bruge tiden fra, at dørene åbner, til at forestillingen går i gang på at udtænke sjove, kreative og opfindsomme replikker, som lægges i en nødreplikhat.

Lyder det som noget som dig? Så skynd dig at tilmelde dig arrangementet, inden billetterne forsvinder. Og HUSK som altid at skrive arrangementet ind i din kalender med det samme samt melde dig fra hurtigst muligt, hvis du skulle blive forhindret i at deltage, så vi ikke unødvendigt bruger vores fælles midler på ubrugte billetter og madspild.

Program for aftenen

  • 18.00-18.10: Vi mødes på Spiselauget (Godsbanen) + velkomst
  • 18.10-19.30: Spisning på Spiselauget
  • 19.30-20.00: Vi går fra Spiselauget til Teater Katapult. Her er der mulighed for at skrive forslag til replikker, som muligvis kommer med i forestillingen.
  • 20.00-21.30: Forestilling inkl. pause
  • 21.30: Tak for i dag

Vi glæder os til at se dig!
/KS Midtjyllands frivillige bestyrelse

Praktisk information

Dato:
torsdag, 28. september 2023
Tidspunkt:
18:00 - 21:30
Adresse:
Spiselauget (Godsbanen), Skovgaardsgade 3, 8000 Aarhus C (benyt indgang 3A eller 3H)
Sted:
Midtjylland
Tilmeldingsfrist:
søndag, 24. september 2023 - 21:00
Pris:
Gratis

Tilmeldingsfristen er overskredet og du kan ikke længere tilmelde dig.

Andre kurser og arrangementer du måske kunne finde interessant

Edit page