Sprogdagen ’22: bæredygtighed eller greenwashing?

Event

Tilmelding foregår via linket her.

Bæredygtighed eller greenwashing?

Ordene er på hårdt arbejde, sætninger twistes, og billederne er visuelt indbydende. Både det verbale og det nonverbale sprog spiller en afgørende rolle, når for eksempel virksomheder, organisationer og politiske partier skal være “grønne”, “klimavenlige” og “bæredygtige”. Men hvor går grænsen for kreativiteten? Hvad virker, hvad virker ikke? Og hvad sker der, hvis ordene bliver stemplet “greenwash”? 

På årets sprogdag, mandag den 3. oktober, deler en kommunikationsekspert, en retoriker, forbrugerombudsmanden og en direktør i en stor virksomhed deres værktøjer, overvejelser og erfaringer. 


Program 

16:30 DAGENS PROGRAM

TINA REICHSTEIN, direktør i virksomheden Syntaksis og medarrangør, sætter rammen for de faglige oplæg.

16:35 VELKOMST

Thomas Hestbæk Andersen, direktør i Dansk Sprognævn.

16:40 Bæredygtig kommunikation

Solide data, transparens og reelle ønsker om forandring skal være banket godt og grundigt fast, hvis en virksomhed skal sikre sig mod at blive beskyldt for greenwashing. Partner og rådgiver BARBARA BREGENDAL fra Lead Agency fortæller om konflikter mellem følelser og fakta, om at være grøn på alle platforme og om at løse, hvad hun kalder en “kompleks kommunikationsopgave”.

17:05 Bæredygtige virksomheder 

Med rådgivningsopgaver inden for en lang række brancher har danske COWI sat nye standarder for, hvordan en virksomhed – med egne ord – kan arbejde “for en mere bæredygtig og sammenhængende verden”. Kommunikationschef i COWI MANUEL VIGILIUS fortæller om sammenspillet mellem konkrete handlinger – både indadtil og udadtil – og brugen af sproglige virkemidler.

17:30 Kort pause

Vi holder en kort og bæredygtig pause, hvor du har mulighed for at strække benene lidt.

17:45 Bæredygtig ved et tilfælde

IKEAs reklamefilm Accidental Environmentalist – A Better World Starts at Home (2019) fremstår som en hyldest til forbrugere, der uforvarende bidrager til klimaindsatsen gennem deres køb af IKEAs produkter. Professor i retorik LISA STORM VILLADSEN analyserer filmens retoriske greb og diskuterer iscenesættelsen af koncernen og dens konstituering af varehuskunderne som forbilledlige klimaaktivister.

18:10 BÆREDYGTIG MARKEDSFØRING

Bæredygtig er ikke et ord virksomheder bare kan bruge i flæng. Det har en ganske specifik betydning, og som virksomhed kan man straffes for at bruge det til at vildlede forbrugere. Forbrugerombudsmand CHRISTINA TOFTEGAARD NIELSEN fortæller om hvordan institutionen ser på virksomheders brug af bæredygtighedsudsagn i markedsføringen.

18:40 Prisoverrækkelser

Prisoverrækkelser og motiveringstaler.

19:10 Reception

Dommerkomitéen

Anne Katrine Lund, AKL Kommunikation

Anne-Marie Skov, Tuborgfondet

Charlotte Sahl-Madsen, Børnenes Hovedstad/Capital of Children

Peter Langdal, teaterinstruktør

Sune Bang, kommunikationsrådgiver

Andrea Stengaard, redaktør og underviser

Sprogprisen.dk sætter fokus på det skriftlige sprog i både det private erhvervsliv og den offentlige sektor ved at anerkende og belønne det gode danske sprog.

Vi vil gerne rose de virksomheder, organisationer, myndigheder og institutioner der arbejder med sproget i det daglige. Vores håb er at deres prisværdige tekster kan inspirere andre. 

Sprogprisen uddeles i tre kategorier:

Årets bedste tekst

Årets bedste SoMe-tekst

Årets bedste visuelle budskab.

Priserne gives ud fra fem kriterier: levende sprog, modtagerorientering, klar og korrekt fremstilling, troværdighed samt et indbydende visuelt udtryk.

Tilmelding foregår via linket her.

Praktisk information

Dato:
mandag, 3. oktober 2022
Tidspunkt:
16:30 - 20:00
Adresse:
Emdrupvej 72, 2400 København
Sted:
Hovedstaden
Tilmeldingsfrist:
torsdag, 29. september 2022 - 12:00
Pris:
Gratis

Andre kurser og arrangementer du måske kunne finde interessant