Webinaret er til dig, der arbejder sammen med programmører og ønsker en grundlæggende forståelse for deres håndværk og et fælles sprog. Passer tidspunktet dig dårligt? Tilmeld dig og få tilsendt optagelserne af webinaret.
Python er et af de nemmeste programmeringssprog at komme i gang med og det er samtidig blandt de mest moderne, kraftfulde og udbredte. Det bruges blandt andet til kunstig intelligens og robot-styring – men også i web-sammenhænge. Det kan endda bruges til at arbejde med almindelige Excel-ark.
På dette webinar får du et indblik i programmering, så du efterfølgende kan dykke dybere på egen hånd eller kan indgå i en ligeværdig og meningsfuld dialog med programmører, IT-projektledere og andre IT-professionelle – både i kraft af det lærte, kursusmaterialet og de mange referencer, der stråler videre ud fra dette.
Få grundbegreberne indenfor programmeringssproget Python på plads
Tag et gratis og nyttigt programmeringsværktøj i brug
Skriv dit eget lille program
Et kig på best practise omkring kommentering i dit program
Få overblik over Python-programmers struktur, variable, operatorer, funktioner og objekter
Lær om integration til databaser og andre systemer, brug af libraries og andre centrale punkter
Bliv introduceret til brugerfladedesign og lær hvordan du kommer videre indenfor dette speciale
Tips og tricks til, hvordan du kommer videre på egen hånd
Meget af det lærte kan nemt overføres til andre programmeringssprog, eksempelvis JavaScript, Perl og andre scripting-sprog
Webinaret afholdes af Kåre Bjørn Jensen fra Intellia. Kåre har fra en oprindelig baggrund som grafiker været på mange års rejse i web- og app-landskabet. Han forklarer teknikken med almindelige ord og sikrer, at alle kursusdeltagere er med fra start til slut.
Vi sender et link til din mail til webinaret cirka 15:30. Hold øje med dit spamfilter.