KS frivillige inviterer til foredrag om nudging og personlig udvikling.
Morten Ploug Henriksens foredrag Nudging og Personlig udvikling handler om at give mennesker et kærligt puf (nudge) i situationer, hvor intentionen er der, men handlingen mangler.
Det handler om at lave små adfærdsændringer i hverdagen og dermed opnå en positiv effekt for en selv og for andre. Et af de mest kendte nudging-eksempler er fluen i toilettet, som får mænd til at ramme mere præcist, og dermed reducerer behovet for rengøring. Andre nudging interventioner handler om at udvikle dig selv som person og ved blandt andet at arbejde mere effektivt og påvirke dig selv til at få den bedste adfærd frem i hverdagen.
Du vil lærer om nudging, og hvordan man kan bruge det i hverdagen. Foredraget giver flere gode redskaber og inspiration til hvordan kan udvikle dig selv med brug af nudging. .
Om Oplægsholderen
Morten Ploug Henriksen er uddannet cand.merc. og er specialist i adfærdsdesign og nudging. De sidste otte år har han undervist og holdt foredrag med et underholdende og kompetenceudviklende fokus. Hans foredrag involverer stærke cases med effekt.
Til dagligt udvikler Morten Ploug Henriksen nudging og bæredygtighedsløsninger for offentlige og private virksomheder i hele landet. Han har bl.a. udviklet en række talentcamps, karriereudviklingsplaner med fokus på adfærd, talende affaldscontainere, adfærdsregulerende tiltag til skoler og designet en række redskaber til en bedre intern adfærd i organisationer.
Der vil blive serveret vand, the/kaffe - og en sandwich i pausen.