Online metakognitiv workshop – lær at tøjle dine bekymringer i hverdagen

Online-workshop

Bekymrer du dig meget om job, karriere eller fremtid? Er det svært for dig at tage mentalt fri fra arbejdet eller fra jobsøgning? Bliver du ofte forstyrret af tanker eller ydre omstændigheder i din dagligdag?

Så vil denne workshop kunne gavne dig.

I workshoppen præsenteres den metakognitive metode, hvis mål det er at fjerne tidskrævende bekymringer og grublerier, ved at udvikle nye måder, du kan forholde dig til negative tanker på.

Din hjerne vil konstant producere tanker. Det kan du ikke styre. 

Men du kan til gengæld godt styre, hvor meget opmærksomhed og tid, du bruger på disse tanker. Når du giver de negative tanker mindre

opmærksomhed, så vil de automatisk fylde mindre og påvirke dig mindre.

Formålet med den metakognitiv metode er at opdage, at du har kontrollen over dine håndtering af tanker. Det er ikke tankerne, der kontrollerer dig. Herefter kan du lære hvordan du bruger din nyopdagede kontrol til at minimere den tid og opmærksomhed, du bruger på disse tanker.

Det metakognitive redskab går ud på at lade negative tanker eksistere uden at bruge mentale kræfter på dem. Man kan sammenligne det med at få et myggestik, som kan være ret ubehageligt. Jo mere vi klør i et myggestik, jo værre bliver det og jo længere tid er det der. På samme måde øver man at kunne lade

tanker være der, uden at ”klø” i dem. Du vil lære hvordan du skal strukturere den du bruger på at bekymre dig. Derved kan du minimere mental belastning og få mere overskud.

Indhold

Workshoppen kræver ikke at du åbner op for dine følelser eller problemer. Men giver dig relevante værktøjer til at styre dine bekymringer i en presset hverdag.

Det eneste det kræver af dig er at du er villig til at afprøve metoden i praksis, sammen med underviseren.

Workshoppen kommer til at bestå af et kort teoretisk oplæg, der lægger grundstenene for metoden. Anden halvdel kommer til at bestå af konkrete øvelser i praksis, hvor du gennem dialog med underviser og andre deltagere får en ny måde at forstå og håndtere pressede situationer i hverdagen.

Workshoppen afholdes af Stina Elisabeth Knudsen, cand. Psych. Aut.

Certificeret i metakognitiv terapi level 2, ved metodens grundlægger

Adrian Wells.

Vi sender dig et link til workshoppen om eftermiddagen dagen før.

Praktisk information

Dato:
torsdag, 29. februar 2024
Tidspunkt:
9:00 - 12:00
Adresse:
Foran din computer
Sted:
Online
Tilmeldingsfrist:
tirsdag, 27. februar 2024 - 16:00
Pris:
Gratis

Andre kurser og arrangementer du måske kunne finde interessant

Edit page