Netværket, Kommunikatører uden fagkolleger, er et gratis netværk for dig, der er i arbejde og besidder en kommunikationsstilling.
Mange sidder til tider meget alene med deres faglighed, og kan derfor i deres job savne sparring på opgaver samt udfordring på faglighed - og dette vil man kunne få af sine KS-fagkolleger, som medlem af netværket.
Sidder du nogle gange og tænker, hvordan kan man motivere sine ikke-fagkolleger til at forstå kommunikationsfaget? Hvordan kan du få ledelsen til at forstå kompleksiteten af dit fag? Og kunne du tænke dig at sparre med andre kommunikatører? Så er netværket det helt rette for dig.
Når man tilmelder sig bliver man en del af et "sparrings-team", så der er en klar forventning om, at man deltager på alle møderne. Der er selvfølgelig også en forventning om, at du byder ind med din erfaring, så der skabes en faglig dynamik i netværket, og alle kan føle, at de får noget med hjem.
Som medlem af netværket er du med til at præge rammerne og indholdet for mødegangene.
Netværksmøderne kan både indeholde erfaringsudveksling, sparring, oplæg, workshop, inspiration – enten nogle af delene eller en blanding... Vigtigst er - vi sammen får skabt, det fedeste netværk.
Der er 22 pladser i netværket. Du vil blive tildelt en plads på baggrund af din beskrivelse af, hvorfor du ønsker at deltage i netværket, som udfyldes via ovenstående link.