KS læser - et bogligt netværk

Event

Hvis du elsker at læse og ønsker at udforske nye litterære verdener og perspektiver, er dette det perfekte sted for dig. KS Læser er en samling af læsere, der nyder at diskutere og dele deres oplevelser med forskellige bøger og forfattere. 

Netværket er for dig, der mangler nogle at dele dine læseoplevelser med. Det er for dig, der læser dag ud og dag ind, men det er også for dig, der så gerne vil komme igennem bogen på senge- eller sofabordet, som du sjældent har tid til at åbne.

Til denne gang vil vi læse Edouard Louis’ skelsættende selvbiografiske roman om sin opvækst i bunden af det franske samfund: Færdig med Eddy Bellegueule. Som dreng indser Eddy Bellegueule, at han ikke er som de andre i den lille nordfranske by. Mens de andre drenge kæmper for at efterleve et stereotypt mandeideal som stærke og aggressive, er Eddy mild og feminin. Hans far drikker, slås og slider sig ihjel på fabrikken med de andre fædre. Eddy stilles over for et eksistentielt dilemmea. Enten må han forkaste hvem han virkelig er og indordne sig normerne, eller flygte fra sit ophav og leve det liv, han drømmer om.

Vi griber bogen an på den måde, at vi bliver præsenteret for tre emner fra bogen, som en os har studset over. Det kunne være skrivestilen, detaljegraden af hændelserne, menneskesynet og meget mere. Der er ikke faste rammer for, hvad det kan være. 

Hvis du mangler nogen at dele dine læseoplevelser med – så kom! Vi glæder os til at se dig og dele vores oplevelser med dig. 

Praktisk information

Dato:
tirsdag, 27. juni 2023
Tidspunkt:
17:30 - 19:00
Adresse:
Hauser Plads 20, 3. sal 1127 København K
Sted:
Sjælland
Tilmeldingsfrist:
mandag, 26. juni 2023 - 09:00
Pris:
Gratis

Andre kurser og arrangementer du måske kunne finde interessant

Edit page