KS-dagen er Kommunikation og Sprogs årlige heldagskonference i København, Aarhus og online, hvor du sammen med andre medlemmer kan blive klogere på aktuelle trends, tendenser og udviklinger indenfor kommunikation og marketing. Og selvfølgelig nyde god mad, netværk og sparring med andre fra din fagforening.
Til årets KS-dage griber vi fat i de mange teknologiske kvantespring, som fylder i 2023. Kunstig intelligens giver nye muligheder for automatisk generering af alt fra tekster og søgeresultater til programmering og grafik, nye krav til digital sikkerhed og tilgængelighed ændrer arbejdsgange, og nye platforme og værktøjer kommer i et stadig højere tempo. Det behandler vi under overskriften ‘Den digitale fremtid – midt i din nutid’.
Konferencen vil være delt op i 4 faneblade:
Den digitale fremtid midt i din nutid: Trends og tendenser – hvad er det, der møder os? Og hvordan skal vi navigere i det?
De etiske dilemmaer: Hvilke etiske spørgsmål skal vi stille os selv om brugen af ny teknologi?
Det digitale og produktionen: Hvordan vil ny teknologi påvirke vores arbejde og arbejdsmarked?
Det digitale og det visuelle: Hvordan vil ny teknologi påvirke kunst, kreativitet og det visuelle for kommunikationsfaget?
Programmet annonceres hen over sommeren, men vi kan som altid love højaktuelle cases og perspektiver fra både store og små virksomheder, som alle giver deres perspektiver på udviklingen. Du kan allerede glæde dig til:
Steen Rasmussen, Digital Strategist & Senior Partner i IIH Nordic
Lone Ravnholt Kanstrup, Lead Language Consultant, Ørsted
Peter Svarre, foredragsholder og forfatter til bogen Digital Etik
Det er som altid gratis for dig at deltage som medlem af Kommunikation og Sprog. Hvis du ikke er medlem, kan du deltage mod 1000 kroner – send en mail til ale@kommunikationogsprog.dk, hvor du skriver om du ønsker at deltage i København eller Aarhus, og du vil modtage en faktura og en bekræftelse.
Du kan også deltage på KS-dagen København d. 8/11: https://kommunikationogsprog.dk/kurser-og-arrangementer/ks-dagen-kobenhavn-2023-den-digitale-fremtid-midt-i-din-nutid
Eller streame KS-dagen d. 8/11: https://kommunikationogsprog.dk/kurser-og-arrangementer/ks-dagen-livestream-2023-den-digitale-fremtid-midt-i-din-nutid