Kom med os på Rooftop d. 18. august!
Har du besøgt Salling Rooftop i Aarhus? Og har du overvejet hvorfor Salling har satset på sådan et kæmpe projekt? Så tag med KS til oplæg på Salling Rooftop d. 18. august kl. 16.30.
Oplæg og besøg fra Salling
Med det nyåbnede Salling Roofgarden er det ekstra spændende at vi får besøg af Sallings Head of Marketing Birthe Wiberg til en snak om Sallings byfornyelsesstrategi. Vi får indblik i processen med at planlægge og markedsføre projektet, og hører om Rooftop som en byfornyelse, der fungerer til hverdagsbrug af borgerne i byen.
Det foregår d. 18. august, og vi afventer lige vejrudsigten, før vi løfter sløret for resten af detaljerne :)
Mød de frivillige i KS
Derudover kan du møde de frivillige i KS Midtjylland, som bruger en masse tid på at planlægge arrangementer for KS Midtjyllands medlemmer. Har du input til os, og har du måske en frivillig i maven selv, så bliv hængende til snak og snacks med os bagefter.
Program for dagen
16.30 - 17.00 Oplæg ved Birthe Wiberg, Head of Marketing, Salling.
17.00 - 17.15 Q&A m. Birthe Wiberg og afrunding af oplæg
17.15 - 18.15 Mød dine frivillige i KS.
Først til mølle
Der er plads til 20 tilmeldte på dette arrangement, så hold dig ikke tilbage, også selvom du skal gå efter oplægget! Det er først til mølle princip som altid, og vi glæder os over at Salling stiller op til at fortælle om projektet til os.
Vi ses d. 18. august på Salling Rooftop i Aarhus.