Heldagsworkshop: Sådan laver du en kommunikationsstrategi

Workshop

Vil du gerne have redskaberne til, hvordan du laver en overskuelig kommunikationsstrategi til din virksomhed? På denne workshop lærer du, hvorfor det er vigtigt at lave en strategi. Du får også konkrete værktøjer til, hvordan du arbejder med målsætning, konkurrenter, Tone of Voice, målgrupper, medievalg, kernebudskaber, indhold, handleplan og effektmåling.

På denne workshop laver vi outlines til din kommunikationsstrategi. Vi snakker om, hvorfor det er vigtigt at lave en strategi, der skaber værdi for din virksomhed. Du får indsigt i, hvordan du kan arbejde med at ramme de rigtige mennesker med de rigtige budskaber på det rigtige tidspunkt og på de rigtige platforme.

Du lærer, hvorfor det er vigtigt at lave en detaljeret kommunikationsstrategi, som du kan bruge i dit daglige arbejde, og som du kan præsentere for din ledelse. Du får redskaberne til, hvordan du nemt og overskueligt opbygger din kommunikationsstrategi, så du hele tiden har et overblik over din virksomheds aktiviteter.

 

  • Tag nye kompetencer med hjem i værktøjskassen, der skaber langsigtet værdi for din virksomhed og en bedre bundlinje.

 

  • Få tips til målsætning, konkurrenter, Tone of Voice, målgrupper, medievalg, kernebudskaber, indhold, handleplan og effektmåling.

Workshoppen er for dig, der arbejder med kommunikation og/eller markedsføring for en virksomhed. Du er i starten af din karriere, og du vil gerne lære, hvordan du udarbejder din første kommunikationsstrategi eller finpudser dine evner i at lave din næste strategi.

 

Dine undervisere

Line Saksager Christensen, Managing Director hos Markable

Line startede Markable i 2020 efter fem år som Marketing Manager hos Copenhagen Business School. Line er uddannet i kommunikation, grafisk design, marketing og projektledelse. Hun har en stor interesse i at lave målrettede og målbare strategier og eksekvering, der kombinerer god kommunikation, marketing og visuelt design. 

Ditte Marie Bro Pedersen, Marketingspecialist hos Markable

Ditte er til dagligt Marketingspecialist hos Markable. Hun rådgiver og hjælper hver dag virksomheder med at lægge LinkedIn-strategier, lave indhold og effektmåle på indsatserne. Ditte er ekspert i LinkedIns algoritme og ikke mindst profiloptimering. Ditte har en baggrund i Kommunikation og har fem års erfaring som Marketing Koordinator. 

Om Markable

Markable er et kommunikations- og marketingbureau, der rådgiver og hjælper små, mellemstore og store virksomheder med at blive top of mind hos deres kunder med særligt fokus på LinkedIn, branding og effektmåling.

Praktisk information

Dato:
tirsdag, 26. september 2023
Tidspunkt:
9:00 - 16:00
Adresse:
Hauser Pl. 20, 3. sal, 1127 København K (Forbundets lokaler)
Sted:
Hovedstaden
Tilmeldingsfrist:
mandag, 18. september 2023 - 12:00
Pris:
Gratis

Tilmeldingsfristen er overskredet og du kan ikke længere tilmelde dig.

Andre kurser og arrangementer du måske kunne finde interessant

Edit page