Gør din jobsøgning lettere med adfærdsdesign

Webinar

Hvorfor er det, at vi ikke altid får gjort det vi selv gerne vil – og det vi får anbefalet, når vi søger nyt job?

Svaret findes blandt andet i adfærdspsykologien, som peger på, at vi er designet til at bruge færrest mulige ressourcer, og at hjernen derfor kører på autopilot 90% af tiden. 

På dette kursus undersøger vi hvordan adfærdsdesign også kan spille en afgørende rolle i din jobsøgning.

Webinaret vil være en inspirerende kombination af teori, inspirationsindlæg samt øvelser, herunder:

• Hvad er adfærdsdesign?

• Adfærdsanalyse og identifikation af udfordringer i jobsøgning

• Målrettet kommunikation, konkrete modeller og redskaber til jobsøgning

Efter kurset vil du være i stand til at anvende adfærdsdesignteorier til at forstå og ændre adfærd, målrette og strukturere din jobsøgningsproces og kommunikation samt gøre det lettere at finde og lande drømmejobbet.

Vi sender dig link til webinaret dagen før.

Webinaret bliver ikke optaget.

Underviser

Therese Waltersdorff brænder for at give andre modet, selvtilliden og værktøjerne til at komme fra A til B. Hun trækker i sin undervisning på sin lange kommercielle erhvervskarriere og uddannelse inden for salg, markedsføring og rådgivning inden for startups, medie- og it-branchen.

Praktisk information

Dato:
onsdag, 23. oktober 2024
Tidspunkt:
9:00 - 11:00
Adresse:
Online
Sted:
Online
Tilmeldingsfrist:
mandag, 21. oktober 2024 - 14:00
Pris:
Gratis

Andre kurser og arrangementer du måske kunne finde interessant

Edit page