Få konkrete værktøjer til hvordan du håndterer tanker og bekymringer.
Vidste du, at vi har mellem 50.000-90.000 tanker hver dag? Uden de rette værktøjer til at håndtere disse tanker kan de påvirke vores nattesøvn, selvværd og adfærd, hvilket kan skabe udfordringer både på arbejdet og i hverdagen. Det kan forhindre os i at præstere optimalt og påvirke vores generelle trivsel.
På denne workshop vil du få praktiske værktøjer til at håndtere tanker og bekymringer effektivt. Du vil lære, hvordan din hjerne fungerer, og få indsigt i, hvordan du kan blive en dygtigere problemløser ved at forstå dine egne reaktionsmønstre.
På workshoppen lærer du at:
- Opdele problemer i kategorier: Forstå, hvordan du systematisk kan håndtere forskellige typer udfordringer.
- Give slip på bekymringer: Lær teknikker til at lade bekymringer gå og fokusere på det, du kan kontrollere.
- Forstå hjernens reaktionsmønstre: Få indsigt i, hvordan din hjerne reagerer på stress og problemer, og hvordan du kan bruge denne viden til din fordel.
- Styre impulstanker: Bliv bedre til at kontrollere spontane tanker, der kan distrahere og forstyrre din koncentration.
- Skifte til løsningsfokuseret tænkning: Lær at vende dit fokus fra problemer til løsninger og forbedre din evne til at finde konstruktive veje fremad.
Efter workshoppen vil du være bedre rustet til at håndtere dine tanker og bekymringer, så du kan yde dit bedste både på arbejdet og i privatlivet.
Hvem kan du møde?
Line Saksager Christensen, Managing Director hos Markable. Line startede Markable i 2020 efter fem år som Marketing Manager hos Copenhagen Business School. Line er uddannet i kommunikation, grafisk design, marketing og projektledelse. Hun har en stor interesse i at lave målrettede og målbare strategier og eksekvering, der kombinerer god kommunikation, marketing og visuelt design.
Afbud
Du bedes melde afbud på MitDM senest to dage før arrangementets afholdelse. Ved manglende afbud faktureres et udeblivelsesgebyr på kr. 200 per dag.