Excel er meget andet og mere end tal og formler. Lær at bruge Excel både til at filtrere data og til meget mere end det.
På dette praktiske Excel-webinar sætter vi fokus på de mange måder, du kan skabe orden og overskuelighed, der kan lette og understøtte dit arbejde.
OBS Webinaret tager afsæt i Excel til Windows. Hvis du har Excel til Mac, vil mange af funktionerne være placeret anderledes og nogle vil fungere på en anden måde end i Windows-versionen.
Du bliver undervist i:
• Navnelister – oprettelse og sortering
• Brevfletning i mail, Word eller Adobe InDesign på basis af en liste klargjort i Excel
• Konkrete forslag til, hvordan Excel kan understøtte dine markedsføringsopgaver
• Filtrering til at få overblik over større mængder informationer
• SmartArt til at lave dynamiske billeder, der tydeliggør sammenhænge
• ”Find nålen i høstakken”: Få Excel til at vise dig bemærkelsesværdige oplysninger
• Excel som salgsstøttende værktøj med CRM-systematik
• Grafer fra Excel i andre Microsoft Office-programmer, eksempelvis Word og PowerPoint
• At dine dokumenter indpasses pænt på papiret, når de skal printes.
Webinaret holdes af Kåre Bjørn Jensen fra Intellia.