Det er den dato, hvor du accepterer et tilbud fra Medlemsbutikken, der er vigtig, når du køber en ny forsikring eller flytter dine nuværende. Du kan acceptere vores forsikringstilbud enten per mail eller ved at ringe til os. Vær opmærksom på, at dine forsikringer tidligst træder i kraft, når du accepterer vores tilbud.
Når du flytter din forsikring til Medlemsbutikken
For alle forsikringerne gælder følgende: Overtager vi dig som kunde fra et andet selskab, kan det ske fra den dato, hvor du plejer at betale forsikringen i dit gamle selskab. Det er også muligt at blive kunde hos os efter en kort opsigelse. Det vil sige, at du bliver hos dit gamle selskab i løbende måned plus en måned, hvorefter forsikringen træder i kraft hos Medlemsbutikken.
Forsikringen på en ny bil træder i kraft på indregistreringsdagen.
På biler er ansvarsforsikringen lovpligtig. Det betyder, at det er forhandleren eller den privat person, som du køber bilen af, der står for forsikringen i op til tre uger, indtil du selv har oprettet den lovpligtige forsikring. Når bilen indregistreres i dit navn hos SKAT, er den som udgangspunkt ansvarsforsikret hos dit forsikringsselskab. Vi har dog behov for en række oplysninger for at kunne give dig en korrekt pris, så kontakt os, hvis du skifter bil eller bliver bilejer for første gang.