Bliv mentor

Som mentor kan du gøre en stor forskel for en mentee, der står i samme situation, som du måske engang selv har gjort. Ved at dele ud af dine erfaringer, både på det menneskelige og/eller det faglige plan, kan du give mentee nye perspektiver og måder at håndtere de problemstillinger vedkommende står overfor.

Samtidig får du udviklet dine lederkompetencer og kommunikative evner ved at motivere og udvikle mentee gennem jeres samtaler. Som mentor opnår du ligeledes ny viden og får nye indsigter i forhold til din egen karriere og faglighed.

KS’ mentorforløb varer et halvt år og starter onsdag den 3. november 2021. Inden da skal du have deltaget i et obligatorisk (online) introduktionskursus for mentorer i KS onsdag den 27. oktober 2021

Mentorrollen indebærer, at du:

  • er god til at lytte, stille uddybende spørgsmål og formidle din egen erfaring
  • har lyst til at arbejde med dine kompetencer til at lede, motivere og udvikle andre
  • har tid til at mødes minimum fire gange med din mentee over en periode på et halvt år
  • har mindst 3 års erfaring på arbejdsmarkedet efter endt uddannelse
  • er tilknyttet arbejdsmarkedet eller for nyligt er blevet pensioneret
  • deltager på et obligatorisk (online) introduktionskursus for vores frivillige mentorer.

Der er deadline for tilmelding til programmet onsdag den 17. oktober 2021.

Matchprocessen sker ud fra en kvalitativ vurdering, så udfyld gerne nedenstående skema så udførligt som muligt.

Tilmeld dig som mentor her

Processen efter tilmelding

Du vil blive kontaktet telefonisk af KS's frivillighedskonsulent Natasha Jackowski, med henblik på et opfølgende interview (ca. 15 min.) efter din tilmelding.

Derefter vil du modtage et link til vores obligatoriske (online) introduktionskursus for mentorer, der finder sted onsdag den 27. oktober 2021.