Barselsnetværk - Århus

Når man er på barsel, kan det ind imellem godt blive temmelig trættende, at alting kommer til at handle om babyer, både ens egen baby, familiens og vennernes. Der er nemlig en tendens til, at alle taler om babyer med en der er på barsel.

Derfor har en gruppe barslende KS-medlemmer valgt at starte et netværk, hvor der er mulighed for at sparre med andre, der har de samme faglige referencer, og hvor der samtidig er plads til baby. Ideen er, at det skal være et uformelt netværk, hvor de mennesker der mødes, selv er med til at præge, hvad der kommer til at ske, og hvad de gerne vil have ud af det.

Som udgangspunkt vil der være fokus på faglige opdateringer, nye tendenser i branchen, men også noget praktisk relevant som, hvordan man kommer godt tilbage på jobbet efter barsel. Barselsnetværket er for KS-medlemmer på barsel, hvad enten det er mor eller far. Babyer er naturligvis også velkomne lige såvel som gravide KS-medlemmer. Der vil løbende være udskiftning af medlemmerne af netværkene – barsler varer jo ikke evigt og møderne vil desuden blive holdt i almindelig arbejdstid.

Hvordan tilmelder man sig og/eller kontaktperson:
Tilmelding foregår via kalenderen her på hjemmesiden.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Maiken Møller Balslev - maiken.a.moller@gmail.com