Arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø, eller trivslen på arbejdspladsen, fylder meget i KS'erens arbejdsliv. Det mest vigtige man kan gøre for at undgå at havne i en situation, hvor det psykiske arbejdsmilø er så dårligt, at man er ved at gå ned og overvejer opsigelse mv., er at man løbende holder øje med egen trivsel - og kollegernes trivsel: Kort og godt: Hvordan er stemningen? Glæder man sig til at komme på arbejdet efter ferien - eller er man begyndt at få ondt i maven eller være kampberedt, når man træder ind ad døren.

Følgevirkninger af dårligt psykisk arbejdsmiljø kommer sjældent på én gang: Det er små og store ting der sniger sig ind på én og vokser sig større og større: Det er derfor en god idé løbende at holde øje med hvordan du har det. Akkurat som man holder øje med sit budget - skal man holde øje med sit arbejdsliv.    

Arbejdsmiljøloven

Arbejdsmiljøloven regulerer helt overordnet det regelsæt, der gælder for virksomheder i Danmark. Offentlige eller private.

Helt overordnet bestemmer arbejdsmiljøloven, at arbejdsgiverne skal sørge for at der både tages hånd om det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. 

Det er en rammelov, så derfor kan virksomhederne selv tilpasse det, der bedst passer til den aktuelle virksomhed. 

Virksomhederne skal dog opfylde visse krav. F.eks. skal der udarbejdes en arbejdspladsvurdering. Se nedenfor.

Hvad er en arbejdsmiljørepræsentant

I virksomheder med 10 eller flere ansatte skal der vælges en arbejdsmiljørepræsentant. Arbejdsmiljørepræsentanten vælges på tværs af faggrupper og fagforenings tilhørsforhold. En arbejdsmiljørepræsentant er beskyttet mod afskedigelse på samme måde som en tillidsrepræsentant.

Du bør stille krav til din arbejdsmiljørepræsentant, og det er en god idé at sætte sig ind i hvordan arbejdsmiljøarbejdet prioriteres i din virksomhed. 

Netværk for KS arbejdsmiljørepræsentanter

KS har et netværk for arbejdsmiljørepræsentanter. De mødes en gang om året til seminar og efteruddannelse. På medlemsnettet er der en gruppe for arbejdsmiljørepræsentanter. Her kan man udveksle oplysninger, erfaringer og gode ideer med hinanden.  

Storrumskontorer

Udviklingen er ved at vende sig fra storrumskontorer. Flere og flere undersøgelser viser, at storrumskontorer ofte medfører dårlig trivsel og flere sygemeldinger. Dertil kommer, at produktiviteten daler for mange. Desværre er det sådan at mange af de nye kontorbygninger er indrettet med henblik på storrum, så det er noget vi må leve med mange år fremover. Derfor er det vigtigt, at man er på forkant med situationen, når man enten skal til at sidde i storrum eller allerede gør det.

Medarbejderne bør høres
KS anbefaler, at medarbejderne tages med på råd, når kontorlandskabet skal indrettes eller ændres. Det er for at sikre, at arbejdet fungerer for alle i kontorlandskabet. Risikoen er, at nogle medarbejdere får koncentrationsproblemer, når de placeres i et storrum. Nogle af de typiske udfordringer der skal løses kan være:

  • Temperaturforskelle i rummet, så nogle sidder behageligt mens andre fryser eller sveder
  • God adgang til dagslys fra vinduet, mens andre sidder langt væk
  • Konstant støj.

Mulige fordele
Hvis virksomhedens medarbejdere i fællesskab drøfter storrumskarakteren og nøje gør sig klart, hvilke opgaver der skal løses i rummet, er der dannet grobund for at tilgodese flere ønsker. På den positive side tæller også, at man får større mulighed for videndeling og nemmere kan følge med i arbejdet generelt. Resultatet kan være, at den kollegiale omgangstone bliver bedre af den enkle årsag, at man er tvunget til at tage hensyn til hinanden.

Når jobbet stiller særlige krav
Der er visse jobtyper, der ikke egner sig til storrumskontorer. Det er for eksempel de job, hvor man har stor kundekontakt og brug for fortrolige samtaler. Derfor er det vigtigt, at der er adgang til små kontorer. 

Der er store individuelle forskelle på menneskers evne til at fungere i storrumskontorer. KS opfordrer alle arbejdspladser med storrumskontorer til at udarbejde en egentlig politik for arbejde og færdsel i kontoret. Husk altid, at du har arbejdsmiljørepræsentant, du kan spørge og som bør være med i udformningen af storrumspolitikken.

Indretning af arbejdspladsen

Spørg altid din arbejdsmiljørepræsentant hvis du er i tvivl om, hvorvidt du sidder rigtigt eller om du har de rigtige hjælpemidler. De fleste KS'ere bruger pc det meste af dagen, og er udsatte for at få skader, hvis arbejdsstilling og udstyr er forkert.

De fleste virksomheder har jævnligt besøg af ergoterapeuter, der sørger for arbejdspladsens indretning. Du kan læse mere om dine muligheder på Arbejdstilsynets generelle virksomhedsvejledning.

Arbejdspladsvurderingen APV

Alle virksomheder skal lave en såkaldt APV. Hvert tredje år skal den revideres. Alle medarbejdere skal have lejligheden til at fremkomme med ønsker og/eller forslag til APV'en. Det er både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø, der skal kortlægges.

Der er stor metodefrihed, men der er visse krav der skal være opfyldt. APV'en skal være skriftlig.

Hvis Arbejdstilsynet kommer på besøg, vil de bede om at se APV'en, og man vil sikre sig, at alle medarbejdere har været inddraget.

Ved udarbejdelsen er arbejdsmiljørepræsentanten en vigtig aktør.  

Læs mere om APV på BrancheArbejdsmiljøRådene.

Stress - Det grænseløse arbejde

Stress er en tilstand, der opstår, når du bliver meget belastet. "Stress" er et misbrugt ord, der bruges i flæng - men når vi taler om "stress" mener vi som oftest, at man har for travlt over en længere periode eller, at man ikke kan overskue sine opgaver eller få tilrettelagt sit arbejde på en god måde. Der forskes meget i hvorfor det, der stresser én person kan være noget, som en anden ikke har problemer med. Der kan være arbejdspladser, hvor nogen føler sig meget udsatte og travle. Mens andre ikke føler nogen belastende arbejdsbyrde.

Det helt store problem i relation til "stress" er vanskeligheden ved at adskille arbejde og fritid.

Det grænseløse arbejde 
Mange er "på" døgnet rundt, og har på den måde aldrig fri. Det kan på sigt være en meget dårlig idé. Men for mange betyder det meget, at kunne være fleksible. Fordi det ofte betyder at man bedre kan tilrettelægge hverdagen.   

Hvis du føler dig stresset eller har svært ved at tilrettelægge og/eller overskue arbejdsopgaver er det en god idé at skrive ned i detaljer, hvilke opgaver eller forhold der presser dig. En god ide er at kigge på skrivebordet i helikopterperspektiv og så lave en liste over alle dagligdagens opgaver:

De, der er relateret til arbejdet. De, der er relateret til dit privatliv. Koordinering af opgaver, privat, på job og sammenspillet i hele den sociale sfære, du færdes i.

Det kan hjælpe at få skrevet alt ned – ofte opdager du hurtigt, hvor skoen trykker. Du kan hente hjælp til at få lavet sådan et skema i KS:

Du kan også læse mere om emnet på Arbejdsmiljøviden.dk.

Social kapital

Det er meget oppe i tiden at tale om social kapital. Begrebet social kapital har eksisteret i mange år og der er forsket meget i fænomenet. Nu er det blevet et "hverdagsudtryk" og der udbydes massevis af foredrag om emnet. I overskriftsform handler social kapital om:

Samarbejde
- Ledere og medarbejdere samarbejder om at nå et fælles mål

Tillid
– Et godt samarbejde næres af et samspil mellem ledelse og medarbejdere, der bygger på tillid

Retfærdighed
– Følelsen af at blive retfærdigt behandlet er vigtig for viljen til at samarbejde med både kolleger og ledelse i en virksomhed

Mange har vist interesse for denne forståelse af virksomhedernes udviklingsmuligheder, og i nogle virksomheder har ledere og medarbejdere sat udviklingen af social kapital som en ledetråd for forandring.

Du kan læse mere om social kapital på BrancheArbejdsmiljøRådene.