Arbejdsmiljø

I KS mener vi, at alle har ret til et godt arbejdsmiljø. Men det er desværre ikke altid den virkelighed, man møder som ansat.


Derfor har vi nogle arbejdsmiljøkonsulenter, der hjælper dig med at håndtere udfordringerne.

For at undgå at havne i en situation, hvor det psykiske arbejsmiljø er så dårligt, at du er ved at gå ned og overvejer opsigelse, har vi lavet et trivselsbarometer, som du kan bruge til løbende at holde øje med din trivsel.


Brug KS' trivselsbarometer, når du vil holde øje med din trivsel
 

Følgevirkninger af dårligt psykisk arbejdsmiljø kommer sjældent på én gang. Det er små og store ting, der sniger sig ind på én og vokser sig større og større. Det er derfor en god idé løbende at holde øje med, hvordan du har det.

Kontakt KS, hvis du oplever dårligt arbejdsmiljø eller har spørgsmål til det

Arbejdsmiljøloven

Arbejdsmiljøloven regulerer helt overordnet det regelsæt, der gælder for virksomheder i Danmark. Offentlige eller private.

Helt overordnet bestemmer arbejdsmiljøloven, at arbejdsgiverne skal sørge for, at der både tages hånd om det fysiske og psykiske arbejdsmiljø.

Det er en rammelov, så derfor kan virksomhederne selv tilpasse det, der passer bedst til den aktuelle virksomhed.

Virksomhederne skal dog opfylde visse krav. For eksempel skal der laves en arbejdspladsvurdering.

Hvad er en arbejdsmiljørepæsentant

Det er arbejdsmiljørepræsentantens opgave at sørge for gode fysiske og psykiske rammer for virksomhedens medarbejdere. 

I virksomheder med 10 eller flere ansatte skal der vælges en arbejdsmiljørepræsentant. Arbejdsmiljørepræsentanten vælges på tværs af faggrupper og fagforenings tilhørsforhold. En arbejdsmiljørepræsentant er som udgangspunkt beskyttet mod afskedigelse på samme måde som en tillidsrepræsentant, MEN ikke alle arbejdsmiljørepræsentanter nyder denne beskyttelse. Det er vigtigt du kontakter KS, så vi kan hjælpe dig med at vurdere om du er beskyttet.

Du bør stille krav til din arbejdsmiljørepræsentant, og det er en god idé at sætte sig ind i, hvordan arbejdsmiljøarbejdet prioriteres i din virksomhed. Er der ikke en arbejdsmiljørepræsentant på din arbejdsplads, bør du informere din ledelse og KS. 

Hvis du selv ønsker at blive arbejdsmiljørepræsentant, kan du læse mere om det her

Netværk for KS arbejdsmiljørepræsentanter

KS har et netværk for arbejdsmiljørepræsentanter. De mødes en gang om året til seminar og efteruddannelse. På hjemmesiden er der en gruppe for arbejdsmiljørepræsentanter. Her kan man udveksle oplysninger, erfaringer og gode idéer med hinanden.

Er du arbejdsmiljørepræsentant, og ønsker du at blive en del af netværket, kan du kontakte KS og meddele det. Så sørger vi for, at du bliver inviteret. 

Storrumskontorer

Udviklingen er ved at vende sig fra storrumskontorer. Flere og flere undersøgelser viser, at storrumskontorer ofte medfører dårlig trivsel og flere sygemeldinger. Dertil kommer, at produktiviteten daler for mange. Desværre er det sådan, at mange af de nye kontorbygninger er indrettet med henblik på storrum, så det er noget, vi må leve med mange år fremover. Derfor er det vigtigt, at man er på forkant med situationen, når man enten skal til at sidde i storrum eller allerede gør det.

Der er dog et forhold der meget pludseligt kan forandre synet på storrum: Covid 19. Lige her og nu er de ikke mange arbejsgivere der praler af med at man har storrumskontorer.

Medarbejderne bør høres
KS anbefaler, at medarbejderne tages med på råd, når kontorlandskabet skal indrettes eller ændres. Det er for at sikre, at arbejdet fungerer for alle i kontorlandskabet. Risikoen er, at nogle medarbejdere får koncentrationsproblemer, når de placeres i et storrum. Nogle af de typiske udfordringer, der skal løses, kan være:

  • temperaturforskelle i rummet, så nogle sidder behageligt, mens andre fryser eller sveder
  • god adgang til dagslys fra vinduet, mens andre sidder langt væk
  • konstant støj.

Mulige fordele
Hvis virksomhedens medarbejdere i fællesskab drøfter storrumskarakteren og nøje gør sig klart, hvilke opgaver der skal løses i rummet, er der dannet grobund for at tilgodese flere ønsker. På den positive side tæller også, at man får større mulighed for videndeling og nemmere kan følge med i arbejdet generelt. Resultatet kan være, at den kollegiale omgangstone bliver bedre af den enkle årsag, at man er tvunget til at tage hensyn til hinanden.

Når jobbet stiller særlige krav
Der er visse jobtyper, der ikke egner sig til storrumskontorer. Det er for eksempel de job, hvor man har stor kundekontakt og brug for fortrolige samtaler. Derfor er det vigtigt, at der er adgang til små kontorer.

Der er store individuelle forskelle på menneskers evne til at fungere i storrumskontorer. KS opfordrer alle arbejdspladser med storrumskontorer til at udarbejde en egentlig politik for arbejde og færdsel i kontoret. Husk altid, at du har arbejdsmiljørepræsentant, du kan spørge og som bør være med i udformningen af storrumspolitikken.

Har du brug for yderligere råd og vejledning, er du velkommen til at kontakte KS. 

Indretning af arbejdspladsen

Spørg altid din arbejdsmiljørepræsentant, hvis du er i tvivl om, hvorvidt du sidder rigtigt, eller om du har de rigtige hjælpemidler. De fleste KS'ere bruger computer det meste af dagen og er udsatte for at få skader, hvis arbejdsstilling og udstyr er forkert.

De fleste virksomheder har jævnligt besøg af ergoterapeuter, der sørger for arbejdspladsens indretning. Du kan læse mere om dine muligheder på Arbejdstilsynets generelle virksomhedsvejledning.

Arbejdspladsvurderingen APV

Alle virksomheder skal lave en såkaldt APV. Hvert tredje år skal den revideres. Alle medarbejdere skal have lejlighed til at komme med ønsker og/eller forslag til APV'en. Det er både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø, der skal kortlægges.

Der er stor metodefrihed, men visse krav skal være opfyldt. APV'en skal være skriftlig.

Hvis Arbejdstilsynet kommer på besøg, vil de bede om at se APV'en, og man vil sikre sig, at alle medarbejdere har været medindraget.

Ved udarbejdelsen er arbejdsmiljørepræsentanten en vigtig aktør.

Der har været en del kritik af at APV'er med årene er blevet statiske. det vil sige, at virksomhederne gør meget ud af at lave store, flotte APV'er - men det kniber med den egentlige opfølgning. manglende trivsel og arbejdsglæde spottes ikke altid og det kan også være et "lukket" område i virksomheden. Derfor er mange virksomheder begyndt på de såkaldte dialogbaserede APV'er. Ideen her skulle være at der nok tages udgangspunkt i et spørgeskema - men dette opfølges af forpligtende dialog samtaler på tværs af organisationen.

Ring til KS og hør mere om den dialogbaserede APV  

Læs mere om APV på BFA hjemmesiderne.

Stress - Det grænseløse arbejde

Stress er en tilstand, der opstår, når du bliver meget belastet. "Stress" er et misbrugt ord, der bruges i flæng - men når vi taler om stress, mener vi som oftest, at man har for travlt over en længere periode, eller at man ikke kan overskue sine opgaver eller få tilrettelagt sit arbejde på en god måde. Der forskes meget i, hvorfor det, der stresser én person, kan være noget, som en anden ikke har problemer med. Der kan være arbejdspladser, hvor nogen føler sig meget udsatte og travle. Mens andre ikke føler nogen belastende arbejdsbyrde.

Det helt store problem i relation til stress er vankeligheden ved at adskille arbejde og fritid.

Det grænseløse arbejde 
Mange er "på" døgnet rundt og har på den måde aldrig fri. Det kan på sigt være en meget dårlig idé. Men for mange betyder det meget at kunne være fleksible. Fordi det ofte betyder, at man bedre kan tilrettelægge hverdagen.  

Hvis du føler dig stresset eller har svært ved at tilrettelægge og/eller overskue arbejdsopgaver, er det en god idé at skrive ned i detaljer, hvilke opgaver eller forhold der presser dig. En god idé er at kigge på skrivebordet i helikopterperspektiv og så lave en liste over alle dagligdagens opgaver:

De, der er relateret til arbejdet. De, der er relateret til dit privatliv. Koordinering af opgaver, privat, på job og sammenspillet i hele den sociale sfære, du færdes i.

Det kan hjælpe at få skrevet alt ned – ofte opdager du hurtigt, hvor skoen trykker. Du kan hente hjælp til at få lavet sådan et skema i KS.

Du kan også læse mere om emnet på Arbejdsmiljøviden.dk.

OG IKKE MINDST: BRUG KS TRIVSELSBAROMETER

Social kapital

På et tidspunkt var det meget oppe i tiden at tale om social kapital. Begrebet social kapital har eksisteret i mange år, og der er forsket meget i fænomenet. Nu er det blevet et hverdagsudtryk, og der udbydes massevis af foredrag om emnet. I overskriftsform handler social kapital om:

Samarbejde
Ledere og medarbejdere samarbejder om at nå et fælles mål

Tillid
Et godt samarbejde næres af et samspil mellem ledelse og medarbejdere, der bygger på tillid

Retfærdighed
Følelsen af at blive retfærdigt behandlet er vigtig for viljen til at samarbejde med både kolleger og ledelse i en virksomhed

Mange har vist interesse for denne forståelse af virksomhedernes udviklingsmuligheder, og i nogle virksomheder har ledere og medarbejdere sat udviklingen af social kapital som en ledetråd for forandring.

I KS har vi oplevet at mange virksomheder "tror" der er masser af social kapital i virksomheden - på trods af at medarbejdere kan føle sig "udenfor" og andre bliver ramt af stress. Social kapital er en svær størrelse og det er vores erfaring at udtrykket ofte bruges forkert.

Du kan læse mere om social kapital her

 

Socialt og organisatorisk arbejdsmiljø - trivsel og arbejdsglæde

I KS vil vi rigtig gerne kalde psykisk arbejdsmiljø for socialt og organisatorisk arbejdsmiljø. Vi vil gerne signalere at arbejdsmiljøet handler om det sociale og det organisatoriske set up i virksomheden. På den måde får vi også fjernet fokus fra det individuelle - og får lagt fokus på det kollektive og på sammenspillet mellem ledere og mearbejdere. Det er vores erfaring at arbejdsmiljøproblemer ofte opstår, hvor der ikke er en sammenhængskraft og hvor f.eks. manglende trivsel og manglende arbejdsglæde gøres til et individuelt problem. I KS prøver vi at holde fokus på at det der foregår på virksomhenden/ i organisationen på miljøområdet hænger nøje sammen med ansættelsesret og ledelsesret. Derfor er det så vigtigt at samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere fungerer optimalt og at ledere har den nødvendige indsigt og uddannelse til at være medvirkende til trivsel og arbejdsglæde.